I Ukraine holder man skarpt øje med, hvad der sker på den anden side af denne grænse

Ude ved grænseposten er det også til at høre, hvad der i hvert fald lyder som eksplosioner i det fjerne.

Da vi spørger vagterne til, hvad det er lyden af, får vi ikke rigtig svar, men en let trækken på skuldrene. Det kan være et ekko af noget længere væk fra, lyder et af buddene.

– I øjeblikket er situationen her ved grænsen under kontrol. Der er ingen provokationer fra belarusisk militær. Ingen tegn på, at grænsen bliver overtrådt.

Ser I kun belarusiske grænsevagter herfra?

– Næsten hver dag ser vi belarusiske grænsevagter patruljere enten til fods eller i biler, fortæller Anton.

Den velkendte summen fra en drone bryder samtalen op.

Den lille flyver, ikke meget større end en fodbold, er en af grænsevagternes mange hjælpere i forhold til overvågning af det store grænseområde.

Sammen med efterretninger fra de væbnede styrker.

Alt sammen for at forhindre, at krigens første kaotiske dage skal gentage sig.

Dage der, selvom de ligger ti måneder væk, mærker de lokale.

For lige under den ellers rolige overflade lurer den rædsel, som invasionen af de russiske tropper har spredt.

– Vi blev overraskede, eftersom vi ikke havde regnet med, at der ville komme en krig. Men vi så også, hvordan Tjernihiv nægtede at lade sig erobre, siger en anden Natalja fra landsbyen med en rolig stemme.

Hun er administrator på en lokal skole, og bag hendes skrivebord er hylder fyldt med papirer og bøger.

På kanten af den ene hylde er billedet af hendes 22-årige søn. Hvis skæbne er som flere andres. Og som på et sekund får tårerne frem i Nataljas øjne.

Han var en del af Ukraines nationalgarde, hvis opgave det blandt andet er at assistere grænsevagterne.

Men da russerne indtog flere byer i Tjernihiv, tog de Nataljas søn til fange.

– Ni måneder i fangenskab. Men gudskelov blev han løsladt den 24. november. Nu er han i rehabilitering,han er en ung mand. Han er kun 22 år gammel, men det er meget hårdt, fortæller hun, mens stemmen knækker.

– Jeg havde aldrig forestillet mig, det ville være så hårdt.Det er meget, meget hårdt, forstår du? Han har det ikke godt, han sover ikke om natten. Han kan ikke finde ro. Vi har henvendt os til læger, og når de stillede ham spørgsmål, fortalte han, at han var blevet tævet.

Her kan du se, hvad Natalja fortæller om sin søn.