Seneste Danmarksnyheder

I Sverige går de blå partier samlet til valg på at udbygge atomkraftværker

Beslutning skal træffes nu

Mattias Bäckström Johansson, der er energiordfører for Sverigedemokraterne, er enig. Også selvom det tager tid at bygge nye reaktorer.

– Vi har en helt uacceptabel elpris i Sydsverige, fordi vi har nedlagt halvdelen af landets atomreaktorer. Opskalering af elproduktion tager tid. Derfor skal vi sørge for et afsæt til vores fremtidige elforsyning, siger han.

Tilbage i 1980 besluttede svenskerne at afvikle atomkraftværker. Det betød blandt andet lukning af Barsebäck, der ligger langs den sydlige svenske øresundskyst.

Selvom lukningen skabte glæde i Danmark, så mener Carl-Oskar Bohlin fra Moderaterna, at nye svenske atomkraftværker også vil gavne Danmark.

Billigere strøm i Danmark

– Vi kan konstatere, at da vi havde Barsebäck, så kunne Danmark importere billig, stabil, fossilfri el, når vinden ikke blæste i Danmark. Nu findes den mulighed ikke længere, og det leder også til højere elpriser i Danmark, siger energiordføreren.

Han forklarer, at de fire partier endnu ikke har besluttet, hvor der kan udbygges, men at Ringhals, der ligger syd for Göteborg, kan være en mulighed.

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er ok med dette, men du kan framelde dig, hvis du ønsker det. Acceptere Læs mere

Politik om beskyttelse af personlige oplysninger og cookies