Seneste Danmarksnyheder

I Rusland kan du nu komme i fængsel for at tale varmt om homoseksualitet

Den nye lov forbyder også ‘pædofili-propaganda’, som den russiske regering ofte blander sammen med det at være homoseksuel.

– Fra et vestligt perspektiv er det bemærkelsesværdigt, at LGBT+ og pædofili bliver lagt i samme lov, men fra russisk lovgiver-perspektiv er det alt sammen udtryk for en ikke-traditionel livsstil, som ikke skal tillades i et tiltagende konservativt Rusland, siger Matilde Kimer.

Den nye lov skal støttes af parlamentets overhus og præsident Putin, før den formelt træder i kraft.

Putins hjørnesten

Efter Ruslands invasion af Ukraine har præsident Putin i stigende grad udbredt konservative værdier for at sikre opbakning hos sine kernevælgere.

Alexander Khinshtein, chefen for parlamentets informationskomité, har sagt, at soldater i Ukraine er til stede for at beskytte traditionelle kristne værdier.

Den retorik stemmer godt overens med præsident Putin, som har gjort det at være anti-LGBT+ til en hjørnesten i den russiske regering.

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er ok med dette, men du kan framelde dig, hvis du ønsker det. Acceptere Læs mere

Politik om beskyttelse af personlige oplysninger og cookies