Mens krigen raser i det østlige og sydlige del af Ukraine er barer og natklubber forsigtigt ved at vende tilbage til hovedstaden, Kyiv.
På trods af jævnlige luftalarmer og et udgangsforbud fra klokken 23 til fem om morgenen, så insisterer unge på at feste og igen smage på livet, som det var før krigen.
Men festen er anderledes i krigens skygge og sidste omgang skal typisk bestilles omkring klokken 21, så personale og gæster kan komme hjem inden spærretid.
Luftalarmerne går stadig jævnligt i hovedstaden, og mange fester handler om at samle penge ind til krigsindsatsen.
I videoen ovenfor kan du komme med til to forskellige fester samme weekend.
Én er et hiphop-event, hvor der bliver samlet ind til to ladbiler, som skal bruges af soldater ved fronten. Den anden er et techno-rave, hvor der bliver samlet ind til paramedicinere, som behandler sårede i de krigsramte områder.