Her går du blandt 300 mennesker, der aldrig nåede Europa

Installationens titel kommer fra det oldgræske ord palimpsest. Palimpsest er et manuskript, en pergamentrulle eller en bog, der blev renset, skrabet, raderet og brugt igen i antikken og middelalderen.

Derfor er der navne på gulvet i det store rum, der ikke træder tydeligt frem. De kan anes som gammel skrift indlejret i stenpladerne. Det er navne på migranter, der døde før 2010.

Navnene, der pibler frem i vanddråber, er navne på flygtninge og migranter, der døde mellem 2011 og 2016. Vanddråberne forbindes til bogstaver, som siver væk igen i en konstant cyklus af inskription og sletning.

– Navnene gør forskellen, de er afgørende, fortæller Doris Salcedo.

Yousuf. Sajida. Noman. Malika.

Det er navnene på fire af de 300 druknede migranter og flygtninge, som Doris Salcedo lader museumsgæsterne gå rundt iblandt. Og det er nødvendigt at lade folk gå ind i rummet med sko på, selvom det risikerer at ødelægge værket, siger Doris Salcedo:

– Først når du står ansigt til ansigt med navnene, kan du forstå, det er mennesker… ikke bare ubudne fremmede, forklarer hun.

– Det er et sted for at sørge og mindes, det er et skrøbeligt værk – ligesom livet – og jeg håber, folk passer på, når de går rundt herinde.

Især ét navn skiller sig ud blandt navnene, der pibler frem i vand: Alan Kurdi.

Det er den tre-årige syriske dreng af kurdisk oprindelse, som blev fotograferet på stranden i Bodrum i Tyrkiet, hvor han lå i sin røde t-shirt og blå shorts – druknet på vej over Middelhavet.