Her er de fire vigtigste spørgsmål, vi mangler at få svar på efter missilnedslag i Polen

Selvom det umiddelbart for en civil kan virke som en uoverskuelig opgave lige af finde frem til, hvilken bane missilet har taget, inden det eksploderede, så burde det ifølge Jakob Kaarsbo være muligt.

– Der er radardækning i det område, så under normale omstændigheder må man være klar over, hvilken bane det har taget.

Han forklarer, at der er et meget stort radaranlæg på militærbasen i Rzeszów i Polen, hvor Ukraine bliver forsynet med vestlige våben. Basen ligger cirka 170 kilometer væk fra Przewodów.

– Basen er virkelig godt beskyttet med luftforsvar. Og det er altså ikke gamle systemer, men state-of-the-art-dækning i det område. Den overvågning dækker også det område, der blev ramt.

Natten til onsdag dansk tid var USA’s præsident, Joe Biden, ude at sige, at det var usandsynligt, at missilet var affyret fra Rusland. Her henviste han netop til missilets bane.

Desuden sagde Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, onsdag, at det sandsynligvis var ukrainsk militær, der affyrede missilet for at beskytte landet mod russiske missiler. Det har ukrainerne dog afvist.

– Man bør være i stand til at kunne se banen ret hurtigt – allerede natten til onsdag. I hvert fald under normale omstændigheder. Men når Nato og Biden kun kommer med sandsynligheder, så tyder det på, at de endnu ikke er helt sikre. Det er lidt underligt.

Derfor vurderer han, at man stadig må mangle nogle mere eller mindre vigtige informationer, siden man ikke mere skråsikkert kan sige, hvordan banen nøjagtig har været.