Seneste Danmarksnyheder

Hedebølger har fatale konsekvenser for dyrelivet: ‘Det bliver et af de hårdeste år for dyr overhovedet’

Særlig en type dyr har betalt prisen

Det er særligt koldblodede dyr som fisk, insekter og padder, der vil være påvirket af de høje temperaturer.

– Når ectotherme (koldblodede eller vekselvarme, red.) dyr oplever, hvad der for dem er ekstreme temperaturer, vil det have konsekvenser for deres adfærd, deres evne til at reproducere, og ultimativt kan disse forhold øge dødeligheden, siger Johannes Overgaard. Han understreger samtidig, at der er stor forskel på, hvilke arter der påvirkes af de høje temperaturer.

Bo Øksnebjerg mener, at sommeren har haft voldsomme konsekvenser for de dyr, der lever i de floder og vandløb, som er tørret ud igennem sommeren.

– De helt store tabere ved det varmere klima er ferskvandsarterne – altså fisk, salamandere og frøer.

De højere temperaturer giver nemlig mindre plads at leve på for dyrene og bedre vilkår for svampeangreb og andre bakterier.

– Hvis du er en fugl, og der bliver meget tørt i din skov, så kan du flyve videre til en anden skov, men hvis du sidder i et vandhul, og det tørrer ud, så er der ikke så meget at gøre, siger Bo Øksnebjerg.

Han peger på, at særligt Middelhavsområdet har været ekstremt hårdt ramt.

Men flere steder i Europa har man også set et hobetal af døde fisk, der pludselig har ligget livløse i vandoverfladen.

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er ok med dette, men du kan framelde dig, hvis du ønsker det. Acceptere Læs mere

Politik om beskyttelse af personlige oplysninger og cookies