Seneste Danmarksnyheder

Forsvarsminister er klar i mælet: Konfliktoptrapning kan ikke rokke ved dansk støtte til Ukraine

Danmark står bag Ukraine, så længe der er behov for det. Så klar er beskeden fra de danske myndigheders side.

– Danmark støtter Ukraine. Vi spiller en central rolle i støtten til Ukraine, og det har vi tænkt os at blive ved med, så længe ukrainerne ønsker vores støtte, lyder det fra forsvarsminister Morten Bødskov (S).

Derfor vil våbendonationen til Ukraine også fortsætte, understreger han.

– Det her har kun én effekt, og det er, at Vesten står stærkere sammen, og at donationerne af våben til ukrainernes frihedskamp øges dag for dag. Det er den besked, som Putin får, hver gang han eskalerer konflikten, som han her helt åbenlyst har gjort, siger Morten Bødskov.

I morgen er der møde i Bruxelles i den såkaldte Ramstein-kreds, hvor der igen bliver diskuteret våbenstøtte til Ukraine.

– Der er nu et fokus på at levere våben til ukrainerne, således at de kan forsvare sige mod de indkomne missiler, som kom i går, siger ministeren.

Konfliktoptrapning og modangreb

I weekenden blev den bro, der forbinder Rusland med Krim-halvøen delvist ødelagt af et angreb.

Ingen har officielt taget skylden for det, men den russiske præsident Putin anklager den ukrainske hær for at stå bag sprængningen af broen og advarer mod fremtidige “terrorhandlinger” – som han kalder angrebet.

– Hvis terrorhandlingerne mod vores territorium fortsætter, bliver Ruslands reaktioner hårde – og de vil i deres omfang modsvare det trusselsniveau, som Rusland bliver udsat for, siger Putin i en tale.

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er ok med dette, men du kan framelde dig, hvis du ønsker det. Acceptere Læs mere

Politik om beskyttelse af personlige oplysninger og cookies