Vladimir Putin er en trussel mod fred og sikkerhed i Europa.
Så klar er udmeldingen fra forsvarsminister Morten Bødskov (S) om Vladimir Putins tale.
Vladimir Putin fortalte i talen, at han blandt andet, at 300.000 soldater fra den russiske reserve ville blive indkaldt til krigen i Ukraine, og at Rusland ville bruge alle nødvendige og tilgængelige midler for at forsvare Rusland og dets folk.
Desuden lød det fra ham, at Rusland var udsat for “atomafpresning” fra Vesten.
– Putins nye tiltag og trusler er fuldkommen uacceptable. Han skal stoppe overgrebene og invasionen af Ukraine og med sine trusler om atomvåben, siger forsvarsminister Morten Bødskov (S).
Han siger, at Putin kan være sikker på, at Danmarks fortsat vil stå skulder ved skulder med Ukraine.
– Deres kamp for frihed er vores kamp for frihed, siger ministeren.
Minister: Kun ukrainerne kan bestemme i Ukraine
Vladimir Putin sagde også i sin tale, at Rusland tage de nødvendige skridt for at beskytte Ruslands territoriale integritet. Det inkluderer også befolkningen i de russiskkontrollerede områder i Ukraine, som i løbet af den næste uge skal holde folkeafstemning om, hvorvidt de skal være en del af Rusland.
Heller ikke den udtalelse er gået uhindret forbi den danske forsvarsminister.
– Der er en gruppe, der bestemmer over Ukraine, og det er den ukrainske befolkning, lyder det fra Morten Bødskov.
Se en bid af Vladimir Putins tale her: