En pragmatisk kurs
Da Giorgia Meloni for et par uger siden blev taget i ed som premierminister, brugte hun sin tiltrædelsestale på at slå endegyldigt fast, at hun hverken har tænkt sig at forlade den europæiske union eller spænde ben for mere samarbejde på tværs af landegrænserne.
Tværtimod ser hun det nu som en vej ud af mange af de kriser, som Italien og resten af Europa står i.
Det gælder blandt andet energikrisen, de stigende leveomkostninger samt krigen i Ukraine, hvor hun flere gange har understreget, at hun bakker fuldt og helt op om den hårde kurs, som medlemslandene fører over for Rusland. Også selvom hendes to regeringspartnere, det højrenationale Lega og det konservative Forza Italia, har et noget mere forsonenede syn på det russiske styre.
– Italiens stemme i Europa bliver stærk. Vi er klar til håndtere de store emner, skrev hun tidligere i dag på Twitter.
Det er også det budskab, hun vil slå fast i dag under sit lynvisit i Bruxelles, hvor hun også skal mødes med kommissionsformand Ursula von der Leyen og rådsformand Charles Michel og drøfte temaer som energikrisen, Ukraine-krigen og den økonomiske genopretning efter coronapandemien
– De oprørte stemmer, som hun ellers tidligere har legemliggjort, er blevet dysset ned, og hun er pludselig kommet meget tættere på EU’s kerne, end man kunne forestille sig for bare et par år siden. Det er bemærkelsesværdigt, siger Alberte Bové Rud.
Brug for EU’s blåstempling
Der er flere årsager til, at Giorgia Meloni har foretaget denne opsigtsvækkende kovending.
For det første har hun brug for EU’s blåstempling for at kunne blive taget seriøst i både hjemlandet og i resten af verden – ikke mindst af finansmarkederne, som i forvejen spejder nervøst mod Italien, der med en statsgæld på omkring 150 procent af bruttonationalproduktet er et af de mest forgældede lande i EU.
Italiens Brødre hviler nemlig på resterne af det nyfascistiske parti Movimento Sociale Italiano, og Giorgia Meloni har selv tidligere kaldt den fascistiske diktator Benito Mussolini ”en god politiker”, der gjorde meget godt for Italien.
Her roser en ung Giorgia Meloni den fascistiske diktator: