FN: Rusland bruger voldtægt som en del af deres ‘militære strategi’
Tvivler på at det er en bevidst strategi
Om voldtægterne er en bevidst militær strategi, som FN‘s Pramila Patten siger, er han dog ikke så sikker på. Han tror ikke, der har været en decideret ordre om at voldtage, men mere at den russiske militære ledelse har valgt ikke at gribe ind over for hændelserne.
Overgrebene kan skyldes, at der i Rusland er en “dehumanisering” af ukrainere, fordi de ikke ser sig som russere, som det ellers lyder i den russiske propaganda.
– Det kan få nogle russere til at føle, at ukrainerne ikke fortjener at eksistere, siger Kenneth Øhlenschlæger Buhl.
Han fortæller, at der også skete masser af voldtægter, da sovjetiske styrker indtog Berlin efter Nazitysklands fald. Men det betyder ikke, at det er et særligt russisk fænomen.
– Vi har set det i mange internationale konflikter rundt omkring i verden, hvor der er sket et nedbrud i retsstaten. Vi så det også i Balkan-krigen, hvor man for første gang begyndte at tale om voldtægt som et krigsmiddel, siger Kenneth Øhlenschlæger Buhl.
Voldtægt kan ødelægge en etnisk gruppes identitet
For selvom det lyder grotesk, så er metoden effektiv, hvis et land forsøger at foretage en etnisk udrensning eller decideret folkedrab.
– Kvinder, der bliver udsat for voldtægt, bliver ofte nedbrudt og stigmatiseret, og det kan i mange samfund bringe skam over dem, at de bærer rundt på et barn, der ikke har nogen far. Hvis voldtægten fører til en fødsel, kan det også være med til at ødelægge den etniske gruppes identitet, siger Kenneth Øhlenschlæger Buhl.
Hans generelle vurdering er dog ikke, at det er de allerførste soldater, som angriber et område, der foretager voldtægterne. I stedet tyder det på, at det ofte er dem, der bagefter skal sikre ro, der foretager overgrebene, siger han.
– Det så vi også i den ukrainske by Butja, hvor der gik historier om, at de første soldater fortalte de lokale, at de ikke skulle frygte dem, men de soldater, der kom bagefter. Det kan ske, fordi de første soldater sædvanligvis er mere disciplinerede og primært tænker på, hvordan de selv overlever kampene, siger militærforskeren.