Seneste Danmarksnyheder

FN-inspektører bliver på besat atomkraftværk i Ukraine

‘Vigtig mission’

Besøget blev dog ikke gennemført uden drama.

Kort før afgang var der meldinger om beskydninger på vejen fra den ukrainske til den russiske side af frontlinjen. Men Grossi sagde også, at inspektionsholdet kendte risikoen, og at missionen er for vigtig til at aflyse.

Han sagde også, at man ønsker, at inspektørerne bliver på værket.

– Vi mener, at det er nødvendigt for at stabilisere situationen og den eneste måde at få jævnlige, troværdige, upartiske og neutrale opdateringer, sagde han.

Det Internationale Atomenergiagentur har presset på for at få lov til at besøge værket. Det har været udsat for skyderier, der har beskadiget elledninger og i mindre grad bygninger.

– Det er en meget speciel situation, fortæller Steen Nordstrøm, chef for Nukleart Beredskab i Beredskabsstyrelsen.

– Der har været usikkerhed om, hvad status var på nogle helt centrale dele af værket. Og der har været uklarhed om de her kamphandlinger. Hvem har skudt? Og hvilke skader har der været?

Sender ikke længere data

Desuden har omverdenen og de internationale organer, der normalt holder øje med den slags, mistet det normale indblik i, hvad der sker på atomkraftværket, efter at russerne har taget kontrollen.

– De ukrainske tilsynsmyndigheder har jo ikke adgang til værket, nu hvor det er russiskkontrolleret. Vi har ukrainske ansatte, der arbejder under russisk kontrol, og vi har nogle it-systemer, der normalt ville sende data om, hvad der sker på værket, som ikke sender data, forklarer han.

Steen Nordstrøm understreger dog, at der på intet tidspunkt har været konstateret forhøjet stråling ved værket.

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er ok med dette, men du kan framelde dig, hvis du ønsker det. Acceptere Læs mere

Politik om beskyttelse af personlige oplysninger og cookies