Seneste Danmarksnyheder

Europa-Kommissionen slår fast: Ungarn bør ikke få adgang til milliarder af EU-støttekroner

Brug af nødbremse

Helt konkret drejer det sig om knap 56 milliarder kroner, der er øremærket til Ungarn gennem EU’s samhørighedsfonde.

Da Europa-Kommissionen fremlagde forslaget i september, var det med den begrundelse, at der nu er så meget korruption i Ungarn, at det også kan påvirke de andre medlemslande.

Det var første gang, at Europa-Kommissionen tog den nye retsstatsmekanisme i brug. Det er en slags nødbremse, der kan hives i, hvis der er så store retsstatsproblemer i et land, at det risikerer at ødelægge grundlaget under EU’s samlede budget. Og det er de altså nu i Ungarn, lød det fra EU-toppen.

Den ungarske regering fik dog en livline tilbage i september: Hvis den kunne nå at gennemføre 17 korruptionstiltag – herunder at nedsætte en antikorruptions-taskforce samt skærpe reglerne for offentlige udbud, så opgaverne ikke ender i de forkerte hænder – inden den 19. november i år, ville den fortsat kunne få adgang til milliarderne.

Men det er ikke altså lykkedes, fastslår Europa-Kommissionen i dag.

– Ungan har desværre ikke implementeret de afhjælpende foranstaltninger, så vi kan sige, at de risici, som vi identificerede, er forsvundet, lyder det fra EU‘s budgetkommissær, Johannes Hahn.

Genopretnings-milliarder i sigte

Til gengæld lægger kommissionen op til, at ungarerne skal have adgang til de 43 milliarder kroner, som er afsat til dem som tilskudEU’s store corona-genopretningsfond.

Men pengene skal ikke udbetales nu-og-her. Europa-Kommissionen kræver nemlig, at den ungarske regering først skal gennemføre 27 såkaldte ”super-milepæle” i forhold til retsstaten, der skal styrke retsstaten i landet, før pengene kan blive udbetalt.

– Ingen midler vil blive frigivet, før de essentielle milepæle er nået, siger EU’s økonomikommissær Valdis Dombrovskis.

Det er nu op til medlemslandenes regeringer at beslutte, om de vil følge Europa-Kommissionens anbefalinger eller ej. Beslutningen om, hvorvidt de skal have adgang til samhørighedsstøtten, skal træffes inden den 19. december, mens genopretningsplanen skal godkendes senest den 31. december.

Begge dele kræver et kvalificeret flertal – det vil sige, at 55 procent af medlemslandene, der tilsammen repræsenterer mindst 65 procent af EU’s befolkning – for at blive ført ud i livet.

Det betyder blandt andet, at Polen, som også selv er under kritik for at se stort på retsstatsprincipperne, og som ved tidligere lejligheder har bakket op om Ungarn, ikke alene kan spænde ben for afstemningen.

Blokerer for EU-beslutninger

Hvis det sker, vil der være tale om et nybrud fra EU’s side, om i årevis har forsøgt at slå hårdere ned på medlemslande som Ungarn, der ser stort på spillereglerne.

Det vil også komme til at gøre ondt på Ungarn, som lige nu kæmper med høj inflation og en økonomi, der er tynget af kriserne rundt om i verden.

Samhørighedsstøtten er målrettet de fattigste lande i unionen, herunder Ungarn, og de 56 milliarder kroner svarer til mere end en tredjedel af de midler, ungarerne ellers står til at få frem mod 2027.

Derudover blev genopretningsfond stiftet af medlemslandene for at hjælpe hinanden igennem coronakrisen, og derfor har Ungarn også brug for de penge.

Men omvendt skaber striden med Ungarn også store problemer for EU-samarbejdet. Den ungarske regering har blandt andet blokeret for en global aftale om en fælles minimumsskat for virksomheder, og den har også spændt ben for en milliardstore hjælpepakke til Ukraine, så længe den ikke har fået sine penge.

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er ok med dette, men du kan framelde dig, hvis du ønsker det. Acceptere Læs mere

Politik om beskyttelse af personlige oplysninger og cookies