Seneste Danmarksnyheder

EU vedtager nye sanktioner: Forbyder mere end to tredjedele af olieimport fra Rusland

EU’s ledere er på et ekstraordinært topmøde i Bruxelles blevet enige om “omgående” at forbyde mere end to tredjedele af al olieimport fra Rusland.

Det oplyser EU-præsident Charles Michel på Twitter.

– Det her (forbud, red.) gælder med øjeblikkelig virkning for over to tredjedele af olieimporten fra Rusland og fjerner dermed en enorm kilde til finansieringen af landets krigsmaskine, skriver Michel.

EU-landene er konkret blevet enige om at udfase den olie, der fragtes med skibe fra Rusland. Det vil ske inden årets udgang.

Til gengæld vil russisk olie leveret via rørledninger ikke blive bremset med det samme. Her er tidsplanen en mere løs målsætning om at gøre det, så snart det er muligt.

Dermed kan Rusland fortsætte med at sælge olie via rørledninger til blandt andet EU-landet Ungarn.

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er ok med dette, men du kan framelde dig, hvis du ønsker det. Acceptere Læs mere

Politik om beskyttelse af personlige oplysninger og cookies