Seneste Danmarksnyheder

EU truer med at tilbageholde 56 milliarder fra ‘EU’s problembarn’

Alle redskaber i brug

Nu er det op til medlemslandenes regeringer at beslutte, om forslaget skal føres ud i livet.

Det har de i første omgang en måned til, og beslutningen skal træffes ved kvalificeret flertal og ikke enstemmighed.

Det betyder, at Ungarn ikke på egen hånd kan spænde ben for det.

Hvis det sker, vil det være første gang, at medlemslandene gør brug af den såkaldte retsstatsmekanisme, som blev vedtaget for godt to år siden.

Det er en form for nødbremse, som man kan trække i, hvis der opstår problemer med retsstaten i et medlemsland. Og det vil kunne mærkes på bundlinjen i Ungarn, der længe har nydt godt af støtten fra fælleskassen i EU.

De 56 milliarder kroner svarer nemlig til en tredjedel af den støtte, som ungarerne står til at få fra EU’s samhørighedsfond, der er målrettet de fattigste områder i unionen.

En anden udvej for Ungarn

Der er dog også en anden udvej, understregede budgetkommissæren.

Den ungarske regering præsenterede i august en række reformtiltag, der skal bekæmpe korruption i Ungarn – heriblandt at etablere en uafhængig myndighed, som skal holde øje med, hvordan EU-pengene bliver brugt.

Og hvis de i alt 17 tiltag bliver ført helt ud i livet, vil den ungarske regering fortsat kunne få adgang til EU-milliarderne.

– Vores hovedmål med denne mekanisme er at sikre, at budgettet ikke længere er i fare. Vi håber, at vi kan opnå dette så hurtigt som muligt gennem de nødvendige reformer i Ungarn, sagde Johannes Hahn og tilføjede, at Europa-Kommissionen nu har en god dialog med regeringen i Budapest.

Den ungarske regering understregede da også efterfølgende, at den fortsat har tænkt sig at gennemføre tiltagene inden den 19. november, som er deadline.

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er ok med dette, men du kan framelde dig, hvis du ønsker det. Acceptere Læs mere

Politik om beskyttelse af personlige oplysninger og cookies