EU-Parlamentet blåstempler nye regler, der skal sikre flere kvinder på topposter
Der skal fremover sidde langt flere kvinder med ved forhandlingsbordet, når de afgørende beslutninger skal træffes i de store europæiske virksomheder.
Europa-Parlamentet har her til eftermiddag sagt endeligt god for et nyt sæt regler, der skal sikre en mere ligelig kønsfordeling blandt bestyrelsesmedlemmerne i de allerstørste børsnoterede selskaber rundt om i EU.
For ser man på tværs af alle 27 medlemslande, er det ifølge Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder blot 31,6 procent af bestyrelsesposterne i disse virksomheder, som er besat af kvinder. Og hvad angår bestyrelsesformændene, er kun otte procent af dem kvinder.
Værst ser det ud i Cypern og Estland, hvor færre end hvert tiende bestyrelsesmedlem i de største børsnoterede virksomheder er en kvinde.
Anderledes er det i Frankrig, hvor kvinderne sidder på godt 46 procent af posterne, hvilket er den højeste andel i unionen. Og Danmark følger lige i hælene med 38,7 procent kvindelige bestyrelsesmedlemmer.
Men under alle omstændigheder er der er brug for mange flere kvinder på topposterne rundt om i Europa, mener den socialdemokratiske europaparlamentariker Lara Wolters, der har været en af hovedforhandlerne på direktivet.
– I mit hjemland, Holland, som ofte bliver regnet for en progressiv bastion, er der flere virksomhedsledere, som hedder Peter, end der er kvindelige ledere. Og de mangler i bestyrelseslokalerne, sagde Lara Wolters her til formiddag under en debat i Europa-Parlamentet.
– Det skyldes ikke manglende evner, men derimod strukturelle problemer, der er til skade for kvinder. Især når de ønsker at påtage sig lederroller.
Farvel til ‘oldboys’-netværk
Målet er nu, at mindst 40 procent af bestyrelsesposterne i de største virksomheder skal være besat af det underrepræsenterede køn. Det er i langt størstedelen af tilfældene kvinder.
Virksomhederne kan også vælge at udvide denne forpligtelse, så den gælder både bestyrelsen og direktionen. Hvis de gør det, er kravet så, at mindst hver tredje skal være kvinde.
Målene skal nås ved, at virksomhederne indfører klare og neutrale ansættelseskriterier, som ikke diskriminerer ansøgerne på baggrund deres køn. Og hvis valget står mellem en kvinde og en mand med ens kvalifikationer, bør virksomhederne vælge det underrepræsenterede køn.
Hvis ikke virksomhederne retter sig efter de nye krav, kan de fremover blive pålagt eksempelvis bøder eller andre sanktioner, indtil de makker ret.
– Der er nogen, der siger, at kvoter ikke fungerer, og at det her vil føre til, man udpeger folk på basis af deres køn og ikke deres evner. Jeg mener, at den holdning hører det forrige århundrede til, sagde Lara Wolters under debatten og tilføjede:
– Vi har spurgt pænt og forsøgt at vente på, at ’oldboys’-netværkerne uddør. Men til ingen verdens nytte. Det kan godt være, at kvoter ikke er et særligt sofistikeret instrument, men hvis viljen ikke er til stede, er der brug for en lov.
Helena Dalli, der er EU’s ligestillingskommissær, er også glad for, at direktivet nu er faldet endegyldigt på plads.
– Kvinder er stadigvæk underrepræsenterede i vigtige stilling, herunder også i ledende bestyrelse. Det er et fuldstændigt spild af menneskelig kapital, sagde hun under debatten.