Seneste Danmarksnyheder

EU-parlamentarikere om færøsk fiskeriaftale med Rusland: ’Uklædeligt’ og et ’wakeup-call’

Fiskeriaftalen med Rusland er en form for byttehandel, der løber for et år ad gangen. Den betyder, at Rusland giver Færøerne en kvote til at fiske hovedsageligt torsk i Barentshavet, mens russiske skibe primært kan fiske blåhvilling i færøsk farvand og omlaste fangsten i færøske havne.

Ifølge den færøske fiskeriminister, Árni Skaale, håber man fra færøsk side at kunne lave en aftale, der ligner den nuværende, der udløber ved årsskiftet. Det betyder, at russiske trawlere fortsat skal kunne fiske i færøsk farvand og omlaste deres fangst i de færøske havne.

Fiskeriminister: Vigtig aftale for Færøerne

Aftalen med Rusland er langt den største aftale, Færøerne har med et andet land, når det gælder fiskerisamarbejde.

Det betyder blandt andet, at aftalen med Rusland har en direkte indvirkning på færøsk økonomi, der svarer til omkring 5 procent af bruttonationalproduktet på Færøerne, har fiskeriminister Árni Skaale sagt til DR.

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er ok med dette, men du kan framelde dig, hvis du ønsker det. Acceptere Læs mere

Politik om beskyttelse af personlige oplysninger og cookies