EU-medlemskab er et fremtidshåb for Ukraine – men kan tage årevis at realisere

– Vi støtter alle fire, at Ukraine øjeblikkeligt bliver EU-kandidatland, sagde den franske præsident, Emmanuel Macron.

Macron blev bakket op af Tysklands kansler, Olaf Scholz, der sagde, at ‘Ukraine hører hjemme i den europæiske familie’.

Selvom de tre lande tæller nogle af de mest indflydelsesrige i EU, så vil Ukraines regering formentlig få travlt med at sikre sig, at også resten af EU-landene har det på samme måde, siger Matilde Kimer.

– Nu kommer de næste seks dage nok til at gå med at ringe febrilsk rundt til alle statslederne for at være sikker på, hvor man er henne, siger hun.

Det er nemlig her og nu ikke nogen stor gevinst for EU at få Ukraine ind i folden. Det fortæller DR’s EU-journalist, Cecilie Kallestrup, fra Bruxelles.

– Allerede før krigen var Ukraine langt fattigere end EU‘s fattigste medlemsland. Så det her handler meget mere om at sende signaler. Det er signaler til ukrainerne, men også imod Putin i Rusland. Og det er altså det, EU har gjort i dag.

Det bliver da heller ikke uden en hvis arbejdsindsats fra Ukraine, at EU vil overveje et reelt medlemskab af den europæiske union.

Ifølge von der Leyen opfylder Ukraine lige nu 70 procent af EU‘s betingelser til et kommende medlemsland.

De sidste 30 procent er mangler inden for blandt andet retsstaten, antikorruption, fundamentale rettigheder for mindretal og effektiv indsats mod oligarker.

– Jeg diskuterede udeståenderne, da jeg var i Kyiv for ti dage siden. Jeg fik et meget sigende svar fra præsident Zelenskyj. Han fastslog, at Ukraine ville gennemføre reformerne af hensyn til landets demokrati, selv hvis Ukraine ikke søgte optagelse i EU, lød det ifølge Ritzau fra von der Leyen.

For at opnå medlemskab af EU skal Ukraine kort fortalt gennem tre trin.

Det første trin er at blive officielt godkendt som kandidat til et EU-medlemskab. Ukraine står altså lige nu på tærsklen til dette trin.

Når først et land er godkendt som kandidat, noget der potentielt kan ske for Ukraine i næste uge, bevæger det sig videre til trin to: De formelle forhandlinger om et medlemsskab.

Det er en proces, hvor landet skal vedtage eksisterende EU-lovgivning, gøre sig klar til at føre lovgivningen ud i livet og gennemføre de reformer, der gør, at landet opfylder EU‘s betingelser for at blive medlem – også kaldet tiltrædelseskriterierne eller “Københavnskriterierne”.

Det tredje og sidste trin når man, når forhandlingerne mellem EU og kandidatlandet er afsluttet og alle reformer udført “til begge parters tilfredsstillelse”. Herefter kan landet slutte sig til EU.

Du kan læse mere om optagelsesprocessen i faktaboksen her:

Denne proces kan komme til at tage årevis. Og selvom kommissionsformanden forventer, at Ukraine kaster sig ud i arbejdet med at opfylde kravene til EU med det samme, så erkender man også, at krigen kan forsinke arbejdet.

– Nogle ting, som eksempelvis at oprette institutioner, vil være muligt at gennemføre trods krigen. Men det kan være svært at udpege personer til at udfylde posterne. Enten fordi de kæmper ved fronten, eller fordi de er flygtet til andre europæiske lande, siger Ursula von der Leyen.

Der er ingen grænser for, hvor lang tid det kan tage at gå fra kandidat til medlem – eller for den sags skyld nogen garantier for, at kandidaturet rent faktisk ender i medlemskab. Tyrkiet har for eksempel været formel kandidat siden 1999 uden at opnå medlemskab.

Ifølge Lars Johannsen, som er lektor i Statskundskab ved Aarhus Universitet med speciale i demokratisering og korruption i blandt andet tidligere sovjetstater, kan det komme til at tage op til ti år, før Ukraine bliver fuldgyldigt medlem af EU.

– Landet står over for nogle meget store udfordringer med korruption og en økonomi i krise. Det bliver rigtigt dyrt at skulle genopbygge landets infrastruktur. Og noget af det, der er mest vanskeligt, er at opbygge en stat, der er fri for korruption, siger han til Ritzau.