Et halvt år efter invasionen kan styrkeforholdet være ved at tippe til Ukraines fordel

Rusland har indtil videre haft et stort overtal i forhold våben og soldater. Men nu er de vestlige lande, der støtter Ukraine, ved at have sat den militære hjælp i system.

– Den vestlige forsvarsindustri er ved at være sat på skinner til på lang sigt at kunne producere selv og på den måde at kunne slide Rusland op, siger Mads Korsager.

Det betyder ifølge forsvarskorrespondenten, at balancen på sigt kan tippe til Ukraines fordel.

I hvert fald hvis de vestlige lande lykkes med at skabe en forenet vestlig våbenindustri, der kan holde den ukrainske militærmaskine kørende.

Samtidig kan man ifølge Mads Korsager se, at Rusland begynder at hive gammelt materiel frem – for eksempel våben og kampvogne – der var moderne for flere årtier siden.

– Man er inde og grave dybt i de gamle koldkrigslagre, og en forklaring kan være, at den russiske forsvarsindustri har svært ved at producere nyt materiel i det tempo, det bliver ødelagt.

Rusland er desuden ramt af hårde sanktioner fra store dele af verden, og det betyder, at det bliver endnu sværere for Rusland at genforsyne sit forsvar med våben.

Ukraine er lykkes med at mobilisere stort set hele den mandlige befolkning – og en god del af den kvindelige del af befolkning – til at hjælpe.

– Derfor er der i princippet soldater nok at tage af, siger Mads Korsager.

Dog understreger han, at vi ikke præcist ved, hvor mange soldater Ukraine har tilbage.

Modsat står det til i Rusland, hvor præsident Putin aldrig har trykket på den store røde knap med skriften ‘KRIG’ henover.

Derfor har han i princippet kun de personer til rådighed, der arbejder i forsvaret, forklarer forsvarskorrespondent Mads Korsager.

– Han har problemer med at fylde hullerne, når nogen dør eller bliver såret. Noget tyder på, at man er nede at skrabe bunden. Vi har hørt, at man blandt andet har givet fanger i de russiske fængsler en mulighed for at blive sluppet fri, hvis de tager en tur i hæren.