Mange medlemslande er glade for forslaget, og forventningen er, at energiministrene vil blive enige om den ekstraordinære energipakke i dag. Hvis det sker, kan tiltagene træde i kraft per 1. december i år.
Men der er også et flertal af medlemslandene, heriblandt Italien, Polen, Belgien og Letland, som ikke mener, at det her er nok. De vil have, at der også bliver indført et prisloft på al gas for på den måde at tøjle de historisk høje energipriser, som også er med til at presse den høje inflation yderligere op.
De er nervøse for konsekvenserne, hvis ikke der meget snart kommer et fælles loft for, hvor meget medlemslandene maksimalt vil betale for gassen. Det var eksempelvis udsigten til højere brændstofpriser, der for fem år siden fik hundredtusindvis af franskmænd til at gå på gaden iklædt gule veste og protestere. Det er der ingen politikere, der ønsker, skal gentage sig.
Europa-Kommissionen er klar over, at der skal gøres noget ved de høje gaspriser, men her er frygten, at et prisloft på al gas vil skræmme eksempelvis Norge, Algeriet, USA og Aserbajdsjan, der leverer store mængder gas til Europa, væk. Det vil kunne gå ud over vores forsyningssikkerhed, lyder argumentet.
Kommissionen har til gengæld luftet ideen om at indføre et loft over prisen på russisk gas samt på den gas, der bliver brugt på at producere el. Derudover vil den sætte sig ned med de andre lande, der leverer gas til Europa, og høre, om de kan forhandle sig frem til lavere priser.
Men spørgsmålet er, om det er nok. Og målet er også fortsat, at europæerne skal skrue ned for deres gasforbrug og udfase den russiske gas inden 2027. Men det er uvist, om det sker, hvis forbrugerne ikke kan mærke det synderligt på pengepungen.
Den svære diskussion skal ministrene også tage på dagens møde, men der skal ikke træffes nogle beslutninger. Sikkert er det dog, at presset for flere løsninger på de høje energipriser ikke aftager lige foreløbigt.
For der er heller intet, der tyder på, at elpriserne bliver normale igen lige foreløbig.