Seneste Danmarksnyheder

Elenas 10-årige datter skrev positivt om Zelenskyj, og pludselig sad sikkerhedstjenesten på rektors kontor

Hos rektor med FSB

Men det får konsekvenser, at Elenas datter har pjækket fra “Samtaler om det vigtige” om mandagen.

Kommissionen for mindreårige børns sager og beskyttelse af deres rettigheder” anklager hende for at have “forsømt sin forældrepligt”, og hun og Varya ender til flere afhøringer med skoleledelsen, kommissionen og ikke mindst sikkerhedstjenesten, FSB.

– Varya har skrevet noget positivt om Ukraines præsident, Zelenskyj, i en gruppechat på Telegram. Jeg tror, hvis jeg skal være ærlig, at en af forældrene til et af børnene i chatten har sladret til læreren. Og så – og det er vildt nok – skrev inspektøren en indberetning til politiet, siger Elana Zholiker:

– Man skal forestille sig, at de sidder omkring mig – omringer mig – med to meters afstand. De stillede alle mulige spørgsmål, hvorfor har hun (Varya, red.) det profilbillede, hvorfor skriver hun sådan om Zelensky.

– Jeg måtte spørge dem, hvad det er, Varya havde skrevet, altså jeg måtte lige se det. Politikvinden gav mig så sin telefon, men da hun tog den tilbage, sagde jeg: “Vent lige, jeg nåede ikke at læse det.” Så kigger hun på mig og siger: “Du forsøgte at stjæle min telefon. Det registrerer vi.”

Elana Zholiker slap med en advarsel og tvungne psykolog-timer, og Varya kommer nu igen til “samtaler om det vigtige” om mandagen.

DR Nyheder har kontakt skoleledelsen på Varyas skole og sikkerhedstjenesten FSB for at forelægge dem kritikken fra Elena Zholiker og høre deres version. De er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er ok med dette, men du kan framelde dig, hvis du ønsker det. Acceptere Læs mere

Politik om beskyttelse af personlige oplysninger og cookies