Seneste Danmarksnyheder

El Salvador har siden marts anholdt 50.000 bandemedlemmer: ‘Mordraten er faldet betragteligt’

Det skal følges op med sociale tiltag, der kan sikre bedre muligheder for uddannelse og arbejde til de unge. Men det er tiltag, der er svære at finde penge til, og derfor bliver det ikke prioriteret, siger hun.

– Den hårde hånds politik er sjældent effektiv, hvis det ikke følges op af ordentlige sociale foranstaltninger.

– Hvis ikke man samtidig med at lave sådan en kæmpe kampagne mod bandekriminalitet gør noget for at tilbyde børn og unge muligheder i samfundet, bliver det nok en kortvarig effekt, siger hun.

Til gengæld er der tegn på, at det går den rigtige vej, når det handler om at nedbringe landets høje mordrater.

For ifølge tænketanken og mediet insightcrime.org er der tal, der indikerer, at 2022 kan blive året med et markant fald i antallet af drab.

I 2015 var der i El Salvador hele 106 mord per 100.000 indbygger.

Insight Crime vurderer, at 2022 kan blive det år, hvor El Salvador kommer ud med den laveste mordrate, hvis udviklingen vel at mærke holder året ud. Ifølge mediet kan det betyde, at mordraten i 2022 hedder cirka 14 drab per 100.000 indbygger.

– Det, jeg kan se, er, at mordraten i El Salvador er faldet betragteligt, efter politikken er sat i gang.

– Hvis trenden holder, vil det være historisk lavt, siger Ninna Nyberg Sørensen.

Kæmper med korruption

Anholdelser har som nævnt været et centralt greb i regeringens bestræbelser på at gøre noget ved bandekriminaliteten og høje mordrater.

I den proces har politiet også været nødt til at se indad, forklarer Ninna Nyberg Sørensen.

– Der bliver hele tiden renset ud i politiet, hvor korrupte betjente bliver fængslet lige så vel som dommere. Der har været mange eksempler med dommere og politifolk, der har været involveret i narkokriminalitet eller har ladet sig betale for ikke at anholde. Det er også en del af problemet, siger hun.

Forhandlinger strandede

El Salvador kæmper også med narkokarteller, der kommer udefra.

Karteller fra Colombia har slået sig ned i El Salvador, fordi de har haft svært ved at operere i deres eget hjemland, hvor regeringen har slået hårdt ned på kartellerne.

Organiseret kriminalitet fra Mexico og Colombia har presset sig ind på bandernes domæne i hele Mellemamerika, forklarer Ninna Nyberg Sørensen.

Selv om skiftende regeringer i mange år har ført en hård politik mod bandekriminaliteten i landet, har der også været mere diplomatiske forsøg på at få styr på problemerne.

Da landets nuværende præsident Nayib Bukele kom til magten var det faktisk med en plan om at lægge op til forhandlinger med bandegrupperne. Den tilgang blev dog i den grad skudt til hjørne i marts.

– Der skete nogle større massakrer på civile og også politimord i den første del af det her år, og så gik man i gang med den her politik og indførte undtagelsestilstand i landet, siger Ninna Nyberg Sørensen.

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er ok med dette, men du kan framelde dig, hvis du ønsker det. Acceptere Læs mere

Politik om beskyttelse af personlige oplysninger og cookies