Seneste Danmarksnyheder

Eksperter efter ‘sexistisk’ pressemøde-spørgsmål: ‘Jeg kan ikke forestille mig, at samme spørgsmål bliver stillet til mandlige politikere’

Barselsplaner og nedringede trøjer

Det er velkendt, at kvindelige politikere bliver behandlet anderledes end deres mandlige kollegaer, forklarer Karina Kosiara-Pedersen.

– Det flugter med en masse andre eksempler, vi har på, at kvindelige politikere i højere grad bliver spurgt til, hvordan de for eksempel vil forene den politiske karriere med rollen som mor.

Det gælder også newzealandske Jacinda Ardern og finske Sanna Marin.

Den finske statsminister har flere gange været omdrejningspunkt for offentlig debat, efter hun ifølge skeptikere havde en for nedringet kavalergang og dansede lige lovlig løssluppent i en lækket festvideo.

Et nyt, stort studie fra Københavns Universitet viser, at kvindelige politikere oftere bliver beskrevet med ord, der handler om udseende og familieforhold på det sociale medie Reddit. Mandlige modparter omtales generelt mere respektfuldt og med vægt på magtord.

Fordommene på nettet kan stille kvindelige politikere dårligere, mener en af forskerne bag undersøgelsen, professor på Datalogisk Institut ved Københavns Universitet Isabelle Augenstein, der har analyseret ti millioner engelsksprogede kommentarer om mandlige og kvindelige politikere.

– Kønsbias på internettet kan have en pris for kvindelige politikere, fordi deres vælgerbase bliver præsenteret for de her fordomme og stereotyper og i kontekster, som mindre respektfulde og mindre professionelle end de mandlige politikere, siger hun i en pressemeddelelse fra universitet.

Statsledere eller venindehygge

Nedsættende spørgsmål, som det, de to statsministre fik, kan komme til at devaluere dem som politiske ledere, mener professor Helene Helboe Pedersen i tråd med Isabelle Augenstein.

– Hvis man bliver spurgt, om man er sammen for at hyggesnakke som veninder, viser det, at den journalist åbenbart syntes, det var mere interessant end at høre, hvilke handelsaftaler to de statsoverhoveder forhandler om, siger professor Helene Helboe Pedersen.

Og hupti-vupti kommer køn i fokus i stedet for politikken.

– Det kan komme til at virke devaluerende i den forstand, at de dermed bliver iscenesat som kvinder frem for statsledere, som er deres funktion her.

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er ok med dette, men du kan framelde dig, hvis du ønsker det. Acceptere Læs mere

Politik om beskyttelse af personlige oplysninger og cookies