Efter langstrakt tovtrækkeri er der sat punktum i pengestrid med Ungarn
Det er første gang nogensinde, at man tilbageholder EU-støtte som følge af retsstatsproblemer i et medlemsland.
Det skyldes den nye retsstatsmekanisme, som blev indført for små to år siden for netop at kunne beskytte EU-budgettet mod fusk og snyd. Og det er tale om noget af et nybrud fra EU‘s side, som i årevis forgæves har forsøgt at få Ungarn, der ifølge blandt andet Amnesty International og Freedom House ikke overholder de fælles demokratiske spilleregler, til at rette ind.
Selvom 47 milliarder kroner er et stort beløb, er det dog noget lavere end det, som Europa-Kommissionen i første omgang havde lagt op til at indefryse. Her var der tale om 56 milliarder kroner, men det beløb fik den ungarske regering altså barberet ned i de afgørende forhandlinger.
Ja til genopretningsplan
Derudover er medlemslandene blevet enige om at godkende den ungarske genopretningsplan, som skal give ungarerne adgang til godt 43 milliarder tilskudskroner.
Pengene stammer fra den kæmpe genopretningsfond, som medlemslandene blev enige om at etablere under corona-pandemien for at hjælpe hinanden igennem krisen. Og Ungarn er det eneste land, som endnu ikke har fået formelt blåstemplet sin plan, hvilket har skabt frustration i Budapest.
Den ungarske økonomi har det nemlig svært, og landet kæmper lige nu med en rekordhøj inflation, der har fået især priserne på fødevarer og energi til stige enormt. Ifølge Reuters svarer milliarderne til mere end otte procent af Ungarns bruttonationaprodukt i 2022, og derfor har landet, der har været medlem af unionen siden 2004, da også i den grad brug for pengene.
Ungarerne får dog ikke pengene udbetalt lige med det samme. Der er nemlig blevet sat som betingelse, at regeringen skal gennemføre 27 reformtiltag – de såkaldte ‘super-milepæle’ – der blandt andet skal styrke retsstaten og sikre, at dommerne igen er frie og uafhængige.
Og hvis ikke regeringen gør det, får den slet ingen penge.
Stor frustration
Til gengæld er Orbán-regering gået med til at godkende en ny hjælpepakke til ukrainerne på omkring 134 milliarder kroner, som skal træde i kraft ved årsskiftet, samt en global minimumsbeskatning af selskaber.
Begge forslag kræver enstemmighed for at blive godkendt, og ungarerne har i de seneste måneder strittet imod, hvilket skabt stor frustration blandt de resterende medlemslande.
Ifølge den ungarske premierminister havde det intet med pengestriden at gøre. Men det var de færreste i Bruxelles, der købte den forklaring, og derfor er der også glæde i Bruxelles og de andre europæiske hovedstæder over, at de to forslag nu kan blive stemt igennem.
Flere havde nemlig frygtet, at pengestriden ville ende som et punkt på det i forvejen tætpakkede topmøde, som stats- og regeringscheferne skal holde på torsdag i Bruxelles.
– Megaaftale, lød det mandag aften fra den tjekkiske regering, der i dette halvår har EU-formandskabet.
Petri Sarvamaa, der har været Europa-Parlamentets hovedforhandler på retsstatsområdet, er også glad for beslutningen.
– Det bliver en historisk beslutning i EU. Retsstatsmekanismen bliver endelig en realitet, og Ukraine får den hårdt tiltrængte støtte. Det er en lille, men vigtig sejr for retsstaten i unionen, skriver han på Twitter.
Der er dog tale om et foreløbigt kompromis mellem medlemslandene, og det skal først godkendes skriftligt, før det formelt træder i kraft. Der er intet, der tyder på, at der vil opstå problemer inden da.