Seneste Danmarksnyheder

Efter ‘fistbump’ og omstridt besøg: Nu giver USA den saudiske kronprins juridisk immunitet i brutal drabssag

Hatice Cengiz har anklaget Mohammed bin Salman og hans embedesmænd for blandt andet at have bundet, bedøvet, tortureret og myrdet den kendte kritiker af styret i Saudi-Arabien.

Udenrigsministeriet i USA skriver i en udtalelse, at det ikke har noget med sagens realiteter at gøre, at Mohammed bin Salman bliver gjort juridisk immun.

USA-korrespondent: ‘De juridiske forklaringer beskytter ikke Biden mod kritik’

Den amerikanske beslutning handler dog ikke kun om, hvad det er kutyme at gøre.

Den handler om, at den amerikanske præsident, Joe Biden, har valgt at vægte økonomiske interesser højere end den hårde linje mod det saudiske styre, som han ellers tidligere har udtrykt.

Det vurderer Rasmus Sinding Søndergaard, der forsker i amerikansk udenrigspolitik ved Dansk Institut for Internationale Studier.

– Joe Biden sagde op til præsidentvalget i 2020, at han ville gøre Saudi-Arabien til en pariastat og fik skabt en forventning om, at nu ville der komme nye boller på suppen i forhold til Saudi-Arabien, siger han og uddyber:

– Men siden Joe Biden i sommer tog til Saudi-Arabien for at få dem til at skrue mere op for oliepumperne, har det stået klart, at det ikke er de værdipolitiske interesserer, der bliver vægtet højest for Biden.

Ifølge Rasmus Sinding Søndergaard har USA både økonomiske, energimæssige og sikkerhedspolitiske interesserer, der involverer Saudi-Arabien.

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er ok med dette, men du kan framelde dig, hvis du ønsker det. Acceptere Læs mere

Politik om beskyttelse af personlige oplysninger og cookies