Seneste Danmarksnyheder

DR-korrespondent tager os med helt tæt på: Kom med ned i en russisk skyttegrav

Med både pisk og gulerod blev indbyggerne ‘russificerede’

Vi befinder os i landsbyen Khreschenivka i Kherson-regionen.

I krigens første dage blev den invaderet af russerne. De fleste indbyggere flygtede, og lige nu er her kun 42 beboere.

En af dem er Oleg Mazuryk. Han tager storsmilende imod, da vi møder op ved havelågen. Hans hus er et af få, der er sluppet for store skader under de voldsomme kampe.

Oleg Mazuryk bor i et område, der i syv måneder var besat af russerne. (Foto: © Lau Svensson © DR)

– Det må have været guds vilje, siger han. Han græder, da han skal fortælle, hvordan han havde det, da den ukrainske hær rykkede forbi hans hus.

– Jeg har ventet på dem så længe, vi krammede hinanden og græd, jeg mistede aldrig håbet.

I syv måneder var området besat af russerne. Der med både pisk og gulerod forsøgte at russificere indbyggerne.

Hvis de afleverede deres ukrainske dokumenter, ville de blive belønnet med kontanter, og da Oleg Mazuryk nægtede, fik han en hætte over hovedet og blev kørt til den lokale landsbyskole, der i mellemtiden var blevet til russisk hovedkvarter.

– Vi blev ikke slået eller afhørt, vi blev sat på en stol og holdt i to timer, og så frigav de os. Min far fortalte, at de ville tage os med ud for at blive skudt, men jeg sagde nej, de vil lade os gå.

De lod dem gå, men i mellemtiden var huset blevet gennemrodet og plyndret, fortæller han.

Time efter time i beskyttelsesrum

Lige bag hans hus ligger resterne af endnu en russisk skyttegrav, den skal vi ikke besøge, for området er ikke ryddet for ueksploderet ammunition og miner.

Når man kigger på de andre huse i landsbyen og ser, hvor medtagede de er af krigen, så er det utroligt, at huset her ikke er blevet bombet.

Det ligger lige i skudlinjen, hvis man ville ramme russerne i skyttegraven.

– Jeg plantede køkkenhaven og hjalp med husholdningen og høstede, hvad vi kunne. Sådan var det. Når vi ikke blev beskudt, fortsatte vi med at arbejde, når der blev skudt, løb vi væk, siger Oleg Mazuryk.

Mange huse er helt udbombede og her er stadig ingen elektricitet, det har man ikke haft siden krigens start.

Oleg Mazuryk har brugt en generator og bilens motor til at oplade telefoner. En mobiltelefon brugt som lampe. Ikke mindst til de mange timer, der er tilbragt i beskyttelsesrum, familiens viktualiekælder.

Her kan den kælder, hvor Oleg Mazuryk har gemt sig, når bobmerne faldt.

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er ok med dette, men du kan framelde dig, hvis du ønsker det. Acceptere Læs mere

Politik om beskyttelse af personlige oplysninger og cookies