FBI-agenter beslaglagde under ransagningen 11 sæt af klassificerede dokumenter, flere af dem markeret som ”strengt fortrolige”.
Den amerikanske justitsminister havde personligt godkendt ransagningen, som er en del af en føderal efterforskning, der omhandler flere kasser med dokumenter, som burde være overdraget til Nationalarkivet i USA, efter at Trump forlod Det Hvide Hus.
Men i stedet tog Trump dokumenterne med sig til Florida.
– Det var et chokerende aggressivt træk fra FBI-agenterne. Det skete uden tanke på, hvor voldsomt det ville påvirke de fleste amerikanere, skriver advokaterne i det 27 sider lange sagsanlæg.
Kalder ransagningen politisk
Advokaterne fremhæver, at Trump tidligere har samarbejdet fuldt ud med myndighederne.
Ifølge The New York Times har agenter fra FBI og justitsministeriet siden januar 2021 fået tilkendt over 300 klassificerede dokumenter fra Donald Trump.
Og advokaterne gentager Trumps og mange andre republikaneres kritik om, at ransagningen er politisk motiveret.
– Politik må ikke påvirke forvaltningen af retfærdighed. Retshåndhævelse er et skjold, der beskytter amerikanere. Det må ikke blive brugt som et våben af politiske årsager, skriver de.
– Hr. Trump har fået henvendelser fra amerikanere over hele landet. Og ét ord beskriver deres følelser: vrede. Spændingerne og presset begynder at blive større. Og fortæl os, hvad vi kan gøre for at mindske presset.