Der blev larmende stille: ‘Hvordan tror I, det føles at miste et barn, fordi I ikke har sat en stopper for kriminelle?’
Susanne Yakes, der var mor til Adriana, der som 12-årig blev dræbt, af et skud, mens hun sad med en veninde i solen foran en tankstation i en Stockholm-forstad, hvor to bander skød mod hinanden, var mødt op for at sige og spørge:
– Det er så mærkeligt at blive præsenteret som mor til en død pige. Hun var så fuld af liv, hun fyldte et rum op. Nu er her bare tomt og ensomt. Så jeg vil spørge, hvordan tror I, det føles at miste et barn, fordi I ikke har sat en stopper for kriminelle?
Stilheden var larmende, inden Ulf Kristersson tog ordet.
– Jeg kan slet ikke sætte mig i dit sted. Det er jo forfærdeligt. Spær de bandekriminelle inde i rigtig lang tid, hvis de er svenske statsborgere. Eller udvis dem, hvis de ikke er.
Han henviste blandt andet til “danske straffe for svenske forbrydelser”.
Magdalena Andersson var enig med sin modstander.
– Jeg deler Ulf Kristerssons opfattelse af, at vi skal gøre meget mere for at sætte de bandekriminelle bag lås og slå, siger statsministeren.
Den næste svenske statsminister hedder enten Magdalena Andersson eller Ulf Kristersson. Deres visioner for Sverige hænger overalt i Sverige: