Demokraterne sejrer i Nevada og sikrer Biden flertal i Senatet

Det har været neglebidende tæt i den amerikanske delstat Nevada, hvor de sidste afgørende stemmer er blevet talt op i forbindelse med delstatsvalget.

Og det var de sidste brevstemmer i svingstaten, der endte med at blive afgørende.

Resultatet blev, at den demokratiske senator Catherine Cortez Masto blev genvalgt.

Delstatens nye valglov foreskriver, at selvom delstatsvalget fandt sted den 8. november, så skal brevstemmer frem til lørdag den 12. tælles med.

Det var magten over det amerikanske senat, der var på spil, og indtil Nevada blev talt op, var der 49 sæder, der gik til Demokraterne og 49 sæder, der gik til Republikanerne.

Men nu har Mastos sejr over den republikanske kandidat i Nevada, Adam Laxalt, altså sikret præsident Joe Biden og Demokraterne, at Republikanerne ikke længere kan opnå flertal i Senatet.

Det er selvom delstaten Georgia endnu ikke er afgjort. Den demokratiske vicepræsident Kamala Harris stemmer nemlig ved potentiel stemmelighed.

I delstaten Georgia får vi først en afgørelse i december. En særlig valglov betyder, at et parti skal have over 50 procent af stemmerne, og det var ikke tilfældet. Derfor skal der stemmes igen den 6. december.

For efter det tidligere lørdag stod klart, at den demokratiske senator Mark Kelly slog republikaneren Blake Masters ved tirsdagens senatsvalg i delstaten Arizona, havde begge partier 49 sæder i Senatet. Det kræver 51 pladser for at få flertal.

Og det er vigtigt at kunne tælle til 51 stemmer i Senatet, fortæller chefredaktør ved kongressen.com, Anders Agner.

– I Senatet bliver dommere blandt andet godkendt – heriblandt højesteretsdommere. Det vil sige, at hvis Demokraterne skulle kigge på muligheden for at lave en udskiftning blandt højesteretsdommere eller andre fremtrædende dommere, har man stadig muligheden for det, siger Anders Agner.

Det er ikke kun Senatet, der var på stemmesedlen, da amerikanerne i tirsdags den 8. november ved midtvejsvalget stimlede sammen ved stemmeurnerne.

For det skal også afgøres, om Demokraterne får lov at beholde deres flertal i Kongressens andet kammer – Repræsentanternes Hus, der også bliver kaldt Huset.

Historisk set er det en sjældenhed.

For partiet, som har præsidentposten, klarer sig nemlig med ganske få undtagelser altid dårligt i midtvejsvalget. Det skyldes blandt andet, at skuffede vælgere bruger valget til at “straffe” præsidenten. Samtidig har oppositionen historisk set haft lettere ved at motivere deres vælgere til at stemme end det parti, som sidder i Det Hvide Hus.

Lige nu ser Republikanerne, da også ud til at kunne følge protokollen om et magtskifte i Huset ved midtvejsvalget. De har nemlig en snæver føring over Demokraterne i kampen om Repræsentanternes hus. For mens Republikanerne har sikret sig 211 pladser, har Demokraterne sikret sig 201.

Får Republikanerne flertal i Repræsentanternes Hus går Joe Biden og demokraterne to svære år i møde. Det kræver 218 pladser at sikre sig flertal i Repræsentanternes Hus.

For det vil lamme Bidens handlemuligheder til præsidentvalget i 2024, vurderer Jørn Brøndal, der er lektor i amerikansk historie ved Syddansk Universitet.

– Så bliver det utroligt svært at lovgive, og der vil være en masse udvalg, der skifter formand, så de bliver republikansk dominerede i Repræsentanternes Hus.

– Det betyder blandt andet, at 6. januar-kommissionen, altså undersøgelsen af stormen på Kongressen, vil blive nedlagt. Derudover vil en masse andre undersøgelser af demokraterne gå i gang.

– Biden vil blive nødt til at regere per dekret snarere end gennem lovgivning, for det bliver stort set umuligt at få love igennem, siger Jørn Brøndal.

Men der er altså ingen af de to partier, der endnu kan tælle til de gyldne 218 pladser, det kræver for at opnå flertal i Huset.

Selvom det amerikanske midtvejsvalg har vist sig at trække sig ud i en lang neglebidende valggyser, stod én ting klart, dagen efter amerikanerne havde stemt.

Republikanerne fik langt fra den sejr, de var blevet spået.

Forud for midtvejsvalget havde partiet håbet på en “rød bølge” – partiets farve er rød – ved midtvejsvalget.

For den demokratiske præsident, Joe Biden, er upopulær, og de økonomiske udsigter ser dystre ud.

Men med en snæver føring til Republikanerne i kampen om Kongressens andet kammer – Repræsentanternes Hus – og flertal til Demokraterne i Senatet, ser den røde bølge ud til måske kun at blive et skvulp. Midtvejsvalget endte nemlig med at blive meget mere tæt, end analytikere havde spået.