Seneste Danmarksnyheder

De ukrainske myndigheder bruger humor mod Rusland – det giver en stor fordel, lyder vurderingen

Jeanette Serritzlev fra Forsvarsakademiet er heller ikke bleg for at udråbe Ukraine som vinder af krigen – hvis det handler om at vinde i memes.

– Ukraine har formået at appellere til et vestligt publikum på en meget, meget stærk måde med deres memes.

Jeanette Serritzlev udnævner også gerne sig selv som “kæmpe meme-fan”. De virker nemlig sindssygt effektivt, siger hun.

– Det gør noget meget kompliceret til noget simpelt og sjovt. Indimellem kan vi ikke holde ud at se flere billeder af brændte bygninger og døde mennesker.

Ukrainske myndigheder som for eksempel Forsvarsministeriet veksler mellem at bruge humoren og tragedien – som de skruer på for at ramme den helt rigtige balance.

– Jeg synes, Ukraine har været utrolig dygtige til at sige “hov, nu har der været for mange følelser. Nu har vi brug for noget, man kan grine af”, siger militæranalytiker Jeanette Serritzlev.

Men bag de satiriske memes gemmer sig ét klart budskab, mener hun.

– Hvis Rusland trækker sig, stopper krigen. Hvis Ukraine stopper med at kæmpe, er der ikke noget Ukraine.

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er ok med dette, men du kan framelde dig, hvis du ønsker det. Acceptere Læs mere

Politik om beskyttelse af personlige oplysninger og cookies