Coronavirus lammer Beijing efter genåbning: Skal 800 millioner kinesere nu smittes?

Ifølge den kinesiske covid-taskforce er det hele 60 procent af Kinas befolkning, der risikerer at blive smittet, skriver New York Times.

Det svimlende høje tal svarer til, at ti procent af jordens befolkning kan blive smittet med coronavirus i løbet af de næste måneder, hvor omikron-varianten vil fortsætte med at skylle ind over Kina.

Kinesiske sundhedsmyndigheder har regnet ud, at kontakttallet lige nu er 16.

Altså, smitter hver syg person i gennemsnit 16 andre. Til sammenligning var tallet på mellem to og tre i pandemiens begyndelse.

Det er en voldsom stigning, men udviklingen i Kina overrasker ikke Flemming Konradsen, der er professor i global sundhed ved Københavns Universitet og direktør for global sundhed ved Novo Nordisk Fonden.

– Det er, som man vil forvente, når man har en tætbefolket by, særligt i vintersæsonen, laver en hurtig genåbning og har en coronavariant, der smitter meget effektivt og meget hurtigere end de varianter, der først dukkede op i Wuhan for tre år siden, siger Konradsen.

Han påpeger, at der ikke er den samme immunitet i den kinesiske befolkning, som i eksempelvis den danske, netop fordi det kinesiske styre har ført en nultolerance-politik.

Som konsekvens af tilgangen er en mindre del af befolkningen blevet smittet med corona, og dermed er immuniteten i befolkningen lav.

Nultolerance-politikken er nu kommet til kort, fordi omikron er langt mere smitsom og giver et mildere sygdomsforløb.

– Når du har en variant, der kan smitte så mange så hurtigt, samtidig med at mange ingen symptomer vil få, kan du ikke nå at opfange de smittede, teste og inddæmme smitten, før rigtig mange flere er blevet smittede, siger Flemming Konradsen.

En lang række andre lande fulgte samme strategi som Kina og lukkede meget hårdt ned selv efter ganske få coronatilfælde i det, Flemming Konradsen kalder “første halvleg af pandemien”.

Det gælder blandt andet Australien, New Zealand og Sydkorea.

De tre lande brugte de strikse nedlukninger til at købe sig tid.

Sundhedssystemerne blev oprustet og forberedt på stor smittespredning, samtidig med at de mest sårbare grupper blev vaccineret med de mest effektive vacciner. Det samme skete bare ikke i Kina.

Derfor er det forudsigeligt, hvad der nu sker, forklarer DR’s korrespondent i Kina.

– Det kinesiske sundhedsvæsen er blevet underprioriteret i løbet af de sidste mange, mange år. Man har ikke brugt den her nul-covid-politik, eller den her dvale man egentlig har haft, mens diverse varianter hærgede ude i verden, til at få opbygget et sundhedsvæsen, der kunne håndtere det, siger Philip Róin.

Flemming Konradsen påpeger, at antallet af intensive sengepladser er markant lavere sammenlignet med andre lande i regionen, ligesom antallet af sygeplejersker også er lavt.

– Få sundhedssystemer er beredt på det pres, corona kan give, men man er slet ikke klar til det i Kina. Der har været mange andre prioriteter de seneste mange år end at udbygge sundhedsvæsenet, siger Flemming Konradsen.

De omfattende lempelser af covid-reglerne i Kina kommer blandt andet efter demonstrationer fra utilfredse borgere.

Men flere ting spiller ind i regeringens beslutning om at gå væk fra nul-covid-politikken.