Vi skal først skrue tiden tilbage til 2015, hvor der i Paris blev indgået en aftale om at begrænse stigningen i den globale gennemsnitstemperatur – den såkaldte ’Parisaftale’.
Her skrev verdens lande under på, at temperaturen i år 2100 ikke må være steget mere end 1,5 til to grader.
– Hvis den globale temperatur stiger mere end 1,5 grad, så kommer vi til at se meget store vendepunkter for klimaet, forklarer Mattias Söderberg, der er klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp.
Som det ser ud nu, er målet dog ikke realistisk, og derfor blev man på sidste års klimatopmøde i Glasgow i Skotland, enige om, at landene hvert år skal melde nye og stærkere klimamål ind til FN.
I år var der ikke så meget fokus på målet, forklarer Söderberg, men landene blev dog en tand mere konkrete.
De blev på COP27 enige om at indføre faste møder og indmeldelsesfrister i løbet af hvert år.
Her skal der være mindst to årlige globale dialoger, og resultatet skal drøftes på den årlige COP. Det løber frem til 2026 og kan forlænges til 2030.
– De er dog ikke blevet enige om nogen sanktionsmuligheder, hvis landene ikke overholder det, fortæller Mattias Söderberg.
Men man har altså ikke rykket sig meget fra sidste års aftale i Glasgow, hvilket ifølge klimarådgiveren er bekymrende.
– Det betyder, at de her store risici som kan få afgørende effekt af landenes overlevelse, kommer i spil.