Chile siger nej til ‘woke’ forfatning, som skulle have ændret samfundet grundlæggende

Det blev til et nej, selvom et stort flertal stemte for en ny forfatning for bare to år siden.

I 2020 stemte 78 procent af chilenerne for en ny grundlov i stedet for den gældende, som stammer fra tiden med diktaturet under Augusto Pinochet, der sad på magten fra 1973 til 1990.

Afstemningen kom på benene efter voldsomme protester i Chile, hvor op mod en million chilenere i flere uger var på gaden i landets store byer. Mindst 19 mistede livet, 7.000 blev arresteret, og metroen i Santiago fik skader for 2,7 milliarder kroner under protesterne.

– I 2019 var der kæmpe uroligheder og slagsmål i gaderne, efter regeringen havde sat prisen på offentlig transport op. Den lille ting fik hele Chile til at eksplodere, siger Kristian Almblad.

Og som det så ofte er med store reaktioner på små ting, stak der noget dybere under end utilfredshed med transportpriserne. Det udviklet sig til en bredere protest mod den politiske status quo.

– Mange chilenere var trætte af den måde, samfundet var skruet sammen på, siger Kristian Almblad.

Derfor vedtog man i 2020, at Chiles grundlov skulle skrives om og har brugt de seneste to år på at tage nærmest hele samfundet op til revision.

Den nye forfatning er blevet radikalt anderledes end den oprindelige, og det kan være grunden til, at folkestemningen er vendt fra et ja til nej, vurderer Kristian Almblad.

– Jeg tror, man ville for meget. Forfatningsudvalget har skrevet 388 nye artikler og gennemgået hele det chilenske samfund og ville lave om på alt fra det oprindelige folks rettigheder, over retten til uddannelse til retten til vand.