Budskabet er ikke til at tage fejl af, når Europas ledere i dag mødes i Putins baghave

Det er bestemt ikke hver dag, at Moldova er omdrejningspunkt for så omfattende en politisk begivenhed, som bliver den største i landets historie.

Luftrummet over landet er blevet lukket for civile fly, og Nato-overvågningsfly vil være med til at sikre de mange vigtige gæster, der deltager i mødet. For det er ikke helt ufarligt at holde et topmøde i et land, hvor russiske soldater står udstationeret bare 50 kilometer væk fra hovedstaden, Chișinău, i den prorussiske udbryderrepublik Transnistrien.

Men det er heller ikke tilfældigt, at det netop er det østeuropæiske land, der ligger klemt inde mellem Rumænien og Ukraine, som har fået tildelt værtskabet.

Moldova, der løsrev sig fra det daværende Sovjetunionen i 1991, har i mange år befundet sig i lidt af en gråzone mellem Vesten på den ene side og Rusland på den anden. Og landet har været i undtagelsestilstand, siden russerne iværksatte invasionen af Ukraine for mere end et år siden.

Derfor vil EU-landene, Storbritannien, Norge og de andre lande i det Europæiske Politiske Fællesskab bruge topmødet til at vise de omkring 2,6 millioner moldovere, der bor i landet, at de vil støtte dem med både politisk goodwill, store milliardinvesteringer og praktisk hjælp til at stå imod russernes forsøg på at destabilisere landet. Også selvom de bevæger sig ind i det, som præsident Putin ser som russernes interessesfære.

For blandt de europæiske ledere har der længe været en bekymring for, at Moldova kunne være det næste land, som den russiske præsident vil invadere.

– Jeg føler mig ikke selv sikker på, at han (præsident Putin, red.) slutter med Ukraine. Jeg føler mig desværre ret sikker på, at det her ikke handler om Ukraine først og fremmest, men om et ønske fra russisk side om at ekspandere, sagde Mette Frederiksen tidligere på året.