Seneste Danmarksnyheder

Briterne får ny premierminister – og han får nok at se til

Det Konservative Parti i Storbritannien har valgt Rishi Sunak som deres næste formand og dermed Storbritanniens seneste premierminister.

Det står klart, efter Sunak som den eneste kandidat til formandsposten i dag lykkedes med at samle mere end 100 nomineringer fra de konservative partimedlemmer.

Det lykkedes til gengæld ikke for Rishi Sunaks modstander, Penny Mourdant, at samle nok opbakning til at melde sit kandidatur til formandsposten for Det Konservative Parti, og hun måtte trække sig få minutter inden deadline. Og det er gode nyheder for Sunak, der derfor bliver den nye formand for partiet.

Tjansen som briternes premierminister ser dog ikke ud til at blive let. For der bliver rigeligt at se til for den tidligere finansminister, som overtager posten fra partifællen Liz Truss, der sad blot 44 dage som premierminister, inden hun smed håndklædet i ringen.

Det fortæller DR’s korrespondent i Storbritannien, Tinne Hjersing Knudsen.

– Han står overfor nogle massive udfordringer med britisk økonomi på både kort og lang sigt. Han skal forsøge at sikre, at briterne klarer sig gennem vinteren. Det er svært nok i sig selv. Læg oveni, at Storbritannien har store strukturelle udfordringer efter brexit, som De Konservative ikke rigtigt har svar på.

– Truss forsøgte at give et radikalt svar på det med sine ultralave skatter. Vi mangler stadig at høre, hvad Sunaks plan er, siger hun.

Fra ukendt finansmand til konservativ kronprins

Rishi Sunak var finansminister under Boris Johnson i en periode, hvor Storbritannien, ligesom resten af verden, kom under hårdt pres på grund af corona-pandemien.

Som briternes finansminister blev han ansigtet udadtil på de britiske hjælpepakker, der kom befolkning og erhvervsliv til undsætning under krisen, og det katapulterede den relativt ukendte politiker frem i rækkerne i Det Konservative Parti.

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er ok med dette, men du kan framelde dig, hvis du ønsker det. Acceptere Læs mere

Politik om beskyttelse af personlige oplysninger og cookies