Seneste Danmarksnyheder

Briter i køen til dronningens kiste: Vi græder, hvis vi ikke når frem

Klokken 6.30 mandag morgen lokal tid er det slut. Så er det slut med at komme forbi dronning Elizabeths kiste i Westminster Hall for at vise hende den sidste ære, sådan som mange tusinde har stået i kø langs Themsen og afventet deres øjeblik foran kisten.

DR‘s Nadia Kronborg mødte sent søndag eftermiddag to britiske kvinder, der tålmodigt rykkede i frem i køen, som konstant bevægede sig, mens de blev interviewet. For Jennifer og Katie, mor og datter, er det meget vigtigt at nå frem til dronningens kiste, inden muligheden forsvinder. Det vil gøre ondt, hvis de ikke når det, inden ceremonien er forbi.

– Så bliver vi meget kede af det og kommer nok til at græde, fortalte Jennifer og forklarede, at de gerne ville være kommet tidligere, men havde været forhindret af arbejdsforpligtelser.

– Så har vi i det mindste forsøgt og gjort vores bedste. Jeg tror, at det er indsatsen værd, og jeg tror, at vi når det, sagde Jennifer, som fortalte, at de to kvinder ud over mad og drikke til de mange timer i køen også har skiftebukser med, hvis uheldet er ude, og der ikke er et toilet i nærheden.

Hendes datter forklarede, hvorfor det er så vigtigt for dem at tage afsked med dronningen på denne måde.

– Det er den sidste chance for os til vise hende vores respekt. Vi er nødt til det, hun var vores dronning og sad på tronen i 70 år. Det kommer vi ikke til at opleve igen i vores livetid, så det er vigtigt for os, sagde Katie til DR.

I skrivende stund er køen stadig åben for tilgang, men de britiske myndigheder har i flere timer meddelt, at de snart lukker den. Der er lige nu omkring otte timers ventetid for de bagerste.

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er ok med dette, men du kan framelde dig, hvis du ønsker det. Acceptere Læs mere

Politik om beskyttelse af personlige oplysninger og cookies