Breve afslører, at sydkoreanske børn blev gjort forældreløse ‘på papiret’ før bortadoption til Danmark

For Louise Kwang har det ikke været muligt at få den nødvendige og individuelle hjælp hos det sydkoreanske adoptionsbureau KSS.

Hun besøgte nemlig bureauet i går i Sydkorea, hvor hun mødte op ved skranken med brevet i hånden og forlangte svar på en række spørgsmål.

Men det var ikke muligt at få et svar fra medarbejderen i bureauet, og personen, der sendte hende brevet, arbejder ikke hos KSS mere. Louise Kwang bad derfor om at få udleveret hele sin adoptionsfil.

– Jeg sagde til hende, at “mine oplysninger som I har, vil jeg gerne have med i dag.” Men det kunne jeg ikke få lov til, det tog for lang tid, og så skulle jeg lave en aftale.

Louise Kwang måtte derfor gå tomhændet derfra.

Tilbage i 1970’erne samarbejdede KSS med AC Børnehjælp i Århus. Det fremgår af bureauets hjemmeside, at de har formidlet børn fra Sydkorea siden 1969.

I dag hedder organisationen Danish International Adoption (DIA) og er en sammenslutning af AC Børnehjælp og DanAdopt.

Louise Kwang vil gerne vide, om DIA har været klar over, at der var mange forældreløse ‘hittebørn’, der rent faktisk ikke var det i virkeligheden.

Direktøren for DIA, Robert Jonasen, fortæller til DR:

– Generelt kan jeg sige, at DIA selvfølgelig støtter alle de adopterede, som henvender sig til os, så de kan få aktindsigt i deres sag såvel i Danmark som i oprindelseslandet. Det vil vi også hjælpe dem med i forhold til KSS. Vi står hundrede procent bag, at man som adopteret har ret til sine originale data.

Samtidigt pointerer DIA, at de ikke ligger inde med flere oplysninger end adoptivforældrene, og at de ikke kendte til det dobbelte filsystem, som KSS ser ud til at have ført.

– Det undrer mig, at DIA ikke har fået en formel skrivelse fra KSS om sagen, fortæller Robert Jonasen, og tilføjer:

– Det er vigtigt for DIA at være i dialog med de forskellige parter bl.a. for at se, om vi konkret kan gøre noget for at afhjælpe den her problemstilling.

DIA har endvidere stoppet formidlingen af børn fra Sydkorea for nyligt, fortæller Robert Jonasen. Han pointerer, at det ikke har noget at gøre med den nuværende sag, men at det har noget at gøre med, at Sydkorea er et sted nu, hvor enlige mødre bedre kan klare sig selv.

Peter Møller ser frem til at mødes med DIA, da han i månedsvis har forsøgt at råbe adoptionsbureauet op. Parterne skal dog mødes i nærmeste fremtid.

Peter Møller fortæller, at det fortsat strømmer ind med sager fra hele verden.

Han har fået mere end 50 henvendelser det seneste døgn. Man forventer samtidig svar fra Den Koreanske Sandhedskommission, der om cirka tre måneder skal tage stilling til, om der er sket en fabrikering af de adopteredes oplysninger.

– Nu har vi brevene. Altså håndgribelige beviser på, at det her har fundet sted. At det er sådan, KSS har arbejdet. Og så beder vi egentlig kommissionen om at finde ud af, hvor udbredt det har været, fortæller Peter Møller.

Men indtil da, vil Peter Møller og mange andre adopterede have deres personlige oplysninger tilbage. De lægger derfor sag an mod adoptionsbureauerne KSS og et andet bureau Holt for at få adgang til deres personlige data.

Det er blandt andet fordi, man som forældreløs i Sydkorea ikke er fødselsregistreret. Peter Møller og Louise Kwang har derfor ikke kunne bevise deres eksistens, da de tog til Sydkorea for at lede efter svar.

– Jeg har ikke fået noget ID-nummer. Jeg er bare blevet slettet fuldstændigt, fortæller Louise Kwang om hendes søgen efter sandheden i Sydkorea.

– Jeg findes ikke den dag i dag. Altså det er jo vildt syret.