Bliv væk. Der er ikke strøm nok, lyder beskeden til ukrainere i udlandet

Omkring 30.000 ukrainere har siden krigens begyndelse registreret bopæl i Danmark. En af dem er Victoriya Narynska, der er tilbage på et visit i sin hjemby, hovedstaden Kyiv, efter et halvt år i Danmark.

Meget er forandret, siden hun forlod byen. Hun fortæller blandt andet, at der er udfordringer med elektriciteten.

Victoriya Narynska har stadig sin lejlighed i Kyiv, og da hun i morges stod op før resten af byen for at tale med DR, havde hun strøm.

– Men man ved aldrig, hvad der sker, og ofte slukker de for strømmen meget uforudsigeligt, fortæller Victoriya Narynska.

Lejlighedskomplekset, hun bor i, har ikke gas, og derfor er hun og naboerne enormt afhængige af adgangen til strøm. Uden er der ingen varme, intet varmt vand, og hun kan ikke lave mad.

En del af Victoriya Narynskas familie og venner er stadig bosat i byen, og strømmanglen er et hårdt slag for dem.

– Der er mørkt fra klokken 18, hvor der heller ikke er lys på gaderne længere, og det føles som følelsesmæssig terror, siger hun.

Andre er ligesom Victoriya Narynska flyttet fra Ukraine. Og hun har ikke hørt, at nogen skulle overveje at flytte tilbage – især på grund af problemerne med elektricitet. Af samme grund vil Victoriya Narynska følge de ukrainske myndigheders opfordring og blive i Danmark.

– Det er en skam, for jeg ville gerne være i Kyiv, men jeg kan ikke se nogen fremtid der. Hvordan skulle jeg tjene penge til at forsørge mig og min mor, spørger Victoriya Narynska sig selv.

Men Ukraine er ikke kun ramt på strømforsyningen. Luftangrebene er også gået ud over vand- og gasforsyningen nogle steder i landet.

Det er hele paletten af energikritisk infrastruktur, der er udfordret, siger militæranalytiker Lennart Schou Jeppesen fra Forsvarsakademiet.

– Det er essentielle ting, for at en helt almindelig familie kan klare vinteren.

Derfor er spørgsmål såsom: Har vi vand, har vi mad, har vi el til at varme mad op, kan vi gemme mad, nogle af de helt basale spørgsmål, ukrainere stiller sig selv i øjeblikket, siger militæranalytikeren.

Fordi russerne den seneste måned også har angrebet civile og ikke kun militære mål, er Lennart Schou Jeppesen ikke tilbageholdende med at kalde det for terror.

– Det er helt basale ting, der bliver pillet ved, og det er en terrorhandling, som sker i øjeblikket, fordi russerne forsøger at ramme nationens vilje til at kæmpe.

Lennart Schou Jeppesen tror, at energimanglen vil skubbe til ukrainernes opbakning til krigen. Men det er ikke sikkert, at det har den negative virkning, som russerne sigter efter.

Det kan også få nationen til at rykke tættere sammen, mener han.