Seneste Danmarksnyheder

Biden kalder Højesterets abort-dom for ‘trist’, mens republikanere fejrer ‘historisk sejr’

– Tag ikke fejl, denne beslutning er kulminationen på årtiers bevidst arbejde for at forstyrre balancen i vores lovgivning, lød det fra præsidenten, som anklagede Højesteret for at sætte USA’s juridiske udvikling 150 år tilbage i tiden.

I sin tale lovede præsidenten, at hans administration nu vil arbejde aktivt for, at den nye lovgivning ikke rammer kvinders ret til at rejse til stater, hvor abort fortsat er lovligt, for at få foretaget indgrebet.

Samtidig opfordrede han amerikanerne til at bruge deres stemmer ved det kommende midtvejsvalg til at give kvinder deres rettigheder tilbage:

– Med din stemme kan du handle. Du har det sidste ord. Dette er ikke ovre, lød opfordringen fra præsident Joe Biden.

En lussing

Også Nancy Pelosi, den demokratiske formand i Repræsentanternes Hus, det ene af Kongressens to kamre, kaldte beslutningen for ”en lussing i ansigtet” på USA’s kvinder.

– Hykleriet raser, men skaden, den forårsager, er uden ende. Hvad, det her kommer til at betyde for kvinder, er sådan en fornærmelse. Det er en lussing i ansigtet på kvinder, på deres evne til at bruge deres egen dømmekraft til at tage deres egne beslutninger om deres reproduktive frihed, lød det fra Nancy Pelosi.

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er ok med dette, men du kan framelde dig, hvis du ønsker det. Acceptere Læs mere

Politik om beskyttelse af personlige oplysninger og cookies