Atomkraft i Tyskland: Energikrisen gør det svært at være ‘Nein danke’-tilhænger

For rigtigt mange tyskere blev nej’et til atomkraft en del af deres politiske DNA. Også fordi datidens Kolde Krig blev ført med truslen om en altødelæggende atomkrig mellem USA og Sovjetunionen. At være imod opførelsen af atomkraftværker og stationeringen af atomraketter på tysk jord gik hånd i hånd, og var med til at gøre det nystiftede miljø- og fredsparti De Grønne til en betydelig størrelse i tysk politik.

I dag er De Grønne del af den tyske trekløverregering. De er gået fra at være protest- til noget nær folkeparti. De stiller med vicekansleren, Robert Habeck, der også er Tysklands klima- og økonomiminister.

Og i den indeværende energikrise står Habeck og De Grønne med et kæmpe problem: hvis den tyske regering forsøger at løse forsyningsproblemerne blandt andet ved at forlænge atomkraftværkernes løbetid, så stopper den reelt set den planlagte udfasning. Så åbner den muligvis døren på klem til atomkraftens comeback.

I De Grønnes bagland ville mange se en sådan udvikling som et brud med partiets ideologiske kerne – altså med den overbevisning, der har banet vejen for De Grønnes politiske opstigning.

Blandt miljøpartiets traditionelle støtter er der mange, der synes, regeringen indgår for mange kompromiser i forsøget på at sikre tyskerne varme og strøm. For eksempel idet den genstarter forurenende, gamle kulkraftværker.

”Vi må stå sammen om en energiomstilling, der kan modstå klimakrisen,” råber Helge Bauer til cykeldemonstranterne i Neckarwestheim. ”Og det kan vi ikke med atomkraft, og det kan vi ikke med kulkraft.“

Løsningen på energikrisen er ifølge Bauer, at den tyske industri sparer maksimalt på gassen, mens regeringen forcerer udbygningen af vedvarende energier.

– Der er flere undersøgelser, som viser, at vi sagtens kan afvikle kul- og atomkraften samtidigt, hævder han.

– Desuden bidrager de tre tiloversblevne atomkraftværker kun minimalt til den tyske energiforsyning, så en forlængelse af driften virker mere symbolsk end praktisk.

Men modstanderne af atomkraft står overfor en voksende skare af tyskere, der kræver mere kortsigtede løsninger, og som synes det er helt skørt ikke at trække på samtlige forhåndenværende kilder, når landet nu engang befinder sig i en historisk energikrise.

Så sent som i januar 2022 var 54 procent af tyskerne stadig enige i beslutningen om at lukke de sidste atomkraftværker Efter russernes invasion af Ukraine, og i lyset af energikrisen, er stemningen vendt.

Den seneste meningsmåling fra august viser, at tilslutningen til lukningen af værkerne er faldet til 15 procent. Ser man nærmere på tallene, viser det sig, at 41 procent af de adspurgte tyskere gerne vil forlænge løbetiden nogle måneder. Oven i kommer 41 procent, der vil holde fast i atomkraften på længere sigt. De ønsker sig altså et regulært comeback.

– I betragtning af, hvor rodfæstet modstanden mod atomkraft har været i Tyskland i årtier, er der tale om et kolossalt stemningsskift. Det er dog et skift, der har aftegnet sig i en årrække.

I telefonen fortæller Armin Simon, formand for anti-atomkraftinitiativet Ausgestrahlt, at især unge tyskere har et mere afslappet forhold til atomkraft.