Ásla og Eyðdis stiller op til lagtingsvalget: Et nyt ’slipsestyre’ må ikke gentage sig på Færøerne

Otte ud af 33 medlemmer i det færøske parlament, Lagtinget, er kvinder.

Det placerer Færøerne som det land i Norden med færrest kvinder.

Det ærgrer Ásla Leila Birgirsdóttir Johansen, at Færøerne ikke præsterer bedre, når det gælder ligestilling mellem kønnene i politik.

– Jeg synes faktisk, at det er sørgeligt, siger politikeren, der stiller op for partiet Tjóðveldi til lagtingsvalget den 8. december.

På trods af den kedelige placering mener hun dog, at udviklingen går den rigtige vej på Færøerne.

– Det er bedre, end det har været, men det er absolut ikke godt nok, vi skal lave noget heftigt arbejde for at få flere kvinder i færøsk politik, siger Ásla Leila Birgirsdóttir Johansen.

Hun er medlem af kommunalbestyrelsen i Vága Kommuna, der ligger på øen Váger i den vestlige del af landet. Her er fem kvinder og seks mænd repræsenteret.

Ganske anderledes ser billedet dog ud, når man kigger på repræsentationen af kvinder i det færøske landsstyre, der består af syv ministerområder. Her sidder der kun mænd.

Sådan har det været, siden landsstyrets eneste kvindelige minister trådte ud af regeringen for knap et år siden. Det betød, at landsstyret siden har måtte lægge øre til en række øgenavne, herunder ‘Mandsstyret’ og ’Slipsestyret’.

– Det skal ændres. Det skal ikke kun være et ‘slipsestyre’ denne gang, siger Ásla Leila Birgirsdóttir Johansen og tilføjer:

– Hvis vi tager økonomiudvalget i Lagtinget, er der kun en kvinde og syv mænd. Der skal vi være bedre. I byrådet, hvor jeg sidder, var det første sted, hvor jeg ville have en plads.

– Vi skal være bedre til ikke kun at udnævne kvinder til de udvalg, der handler om børn, sundhed og skole. De skal ind i erhverv, fiskeri og økonomiudvalg, siger hun.

Det ændrer dog ikke ved, at Færøerne lige nu halter efter de fem nordiske lande, når man kigger på, hvordan repræsentationen af kvinder ser ud i de nordiske parlamenter.

Det forklarer Hallbera West, der er adjunkt i statskundskab ved Færøernes Universitet, Fróðskaparsetur Føroya.

– Man kan godt sige, at vi er en form for bundskraber i Norden, og vi ligger også lavere, hvis man tager de de andre selvstyreområder med, altså Grønland og Åland, siger hun.

En af forklaringerne er, at religion er en faktor, der fylder på Færøerne sammenlignet med andre nordiske lande. Ikke så meget hos partierne på venstrefløjen, men i høj grad for et parti som det religiøse, Miðflokkurin, forklarer hun.

– Deres vælgere vælger faktisk ikke kvinder. Kun i meget lidt grad, siger Hallbera West.

Hun henviser desuden til en undersøgelse fra Gallup i 2017. Den viser, at mænd i højere grad stemte på mænd, mens kvinder fordelte deres stemme mere lige mellem kønnene ved lagtingsvalget i 2015.

Helt konkret viste undersøgelsen, at hos de kvindelige vælgere stemte 48 procent på en kvinde, mens 44 procent stemte på en mand. Hos de mandlige vælgere stemte 25 procent på kvinde, og 69 procent stemte på en mand.

Hallbera West forklarer, at for at få en bedre repræsentation af kvinder, er det vigtigt, at partierne opstiller flere kvinder.

Her viser tal fra partiernes opstillingslister, at der faktisk er flere kvinder, som stiller op ved lagtingsvalget denne gang.

Ved sidste valg lå repræsentationen på 32 procent. Denne gang ligger den på 40 procent, forklarer Hallbera West.

– Det har været et større fokus på ligestilling, og der har være en større problematisering, siger hun.

Grafen her viser, hvor mange kvinder der fra 1978 og til 2019 er blevet valgt til Lagtinget.