Seneste Danmarksnyheder

Anklager om krigsforbrydelser fyger mellem Ukraine og Rusland efter video af døde russiske soldater

Netop det faktum, at det omstændighederne omkring hændelsen er uklare er – måske knapt så overraskende – blevet fremhævet i Ukraine.

Til dels er det uklart, i hvilket omfang de russiske soldater er blevet visiteret og den soldat, der tilsyneladende åbner ild, spiller også en rolle i at få etableret om der er grundlag for anklagerne om krigsforbrydelser, mener en af de eksperter, New York Times har talt med.

– Det kan ganske vel være, at havde den mand ikke affyret sit våben, så ville de alle være blevet taget til fange som krigsfanger og have overleveret, lyder vurderingen fra Iva Vukusic til avisen.

En pointe, som flere ukrainske medier også har hæftet sig ved. Flere steder fremhæves vurderingen fra en italiensk forhenværende officer, der konkluderer følgende:

– Den eneste krigsforbrydelse, der er blevet begået her, er den russiske soldat, der åbner ild. Han tager alle sine kammerater med sig, når han tvinger den ukrainske soldat til at skyde. Jeg er ked af det på vegne af de russere, der overgiver sig, men der er ikke tale om en krigsforbrydelse, lyder det fra Thomas Theiner.

Afviser beskyldninger fra Rusland

Også fra mere officielt hold i Ukraine afvises de russiske beskyldninger.

I en længere tråd understreger en regeringsnedsat enhed, der har til opgave at bekæmpe propaganda og misinformation, at de russiske beskyldninger om krigsforbrydelser er grundløse.

– Alene det faktum, at denne video bliver vist på russisk tv og i medierne er en del af den informationskrig mod Ukraine og et forsøg på at drukne de seneste udsagn om russiske grusomheder, skriver det ukrainske Center for Strategisk Kommunikation- og informationssikkerhed blandt andet.

Enkelte ukrainske journalister har afskrevet historien som ren russisk propaganda, sået tvivl om kilderne, som avisen New York Times har anvendt til at kvalificere materialet og spekuleret i, hvorfor det amerikanske medie i det hele taget har bragt historien.

Men selvom anklagerne om krigsforbrydelser flyver frem og tilbage mellem Rusland og Ukraine er der stor forskel på, hvordan de to parter håndterer beskyldningerne, lyder det fra en amerikansk ambassadør, Beth Van Schaack, der blandt andet har krigsforbrydelser i Ukraine som sit ansvarsområde.

– Det er selvfølgeligt en sag, vi nøje følger. Det er vigtigt at fremhæve, at krigens love er lige og gælder for alle parter, både aggressoren og den nation, som forsvarer sig, lød det forleden fra Beth Van Schaack:

– Vi ser en stor forskel i måden, man reagerer på sådanne beskyldninger. Ruslands svar er propaganda, fornægtelse mis-og desinformation, mens de ukrainske myndigheder generelt anerkender, at der sker overgreb, de fordømmer dem og forpligter sig på at efterforske dem.

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er ok med dette, men du kan framelde dig, hvis du ønsker det. Acceptere Læs mere

Politik om beskyttelse af personlige oplysninger og cookies