Seneste Danmarksnyheder

Anden kritiske rapport på en uge: Bådmigranter bliver efterladt i farlige situationer i Storbritannien

Det er kun muligt at søge asyl i Storbritannien, hvis man fysisk opholder sig der. Derfor må mange migranter krydse op til flere lande, hvis det netop er i Storbritannien, de ønsker at søge asyl.

Men det er farligt for migranter at krydse kanalen i mindre både. Og ifølge Dave Neals rapport er der et problem med det eksisterende system, som tvinger migranter til at tage den farlige rute.

‘Uacceptabel modtagelse’

Dave Neal udtaler, at han er utilfreds med håndteringen af migranterne, når de ankommer til Storbritannien.

– De her migranter krydsede Den Engelske Kanal under svære omstændigheder. Mange var sårbare og i overhængende fare, også børn og kvinder på egen hånd, og da de ankom til Dover (havneby i Sydengland, red.) var modtagelsen uacceptabel, siger han.

Den første rapport er en uafhængig rapport, som indenrigsministeriet selv har bestilt, og her mener komitéen bag, at asylsystemet simpelthen er ødelagt.

Dave Neal er enig i, at der er brug for politiske ændringer for at komme problemet med de mange bådflygtninge i kanalen og dårlig behandling til livs.

– Indenrigsministeriet har de seneste tre år ikke har formået at skabe et velfungerende system, siger David Neal.

I løbet af i år forventer det britiske indenrigsministerium, at mere end 60.000 migranter vil forsøge at krydse kanalen.

Indenrigsministeriet imødekommer ifølge BBC noget af kritikken fra den nyeste rapport ved at sige, at der er sket ændringer siden de inspektioner, som Dave Neal’s rapport er baseret på.

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er ok med dette, men du kan framelde dig, hvis du ønsker det. Acceptere Læs mere

Politik om beskyttelse af personlige oplysninger og cookies