Amerikanske historiebøger kan fremover indeholde et højdramatisk kapitel om begivenheder uden fortilfælde i landets historie. Et kapitel med følgende hovedpunkter:
USAs præsident forsøgte efter valget i 2020 med alle midler at begå et kup, så han kunne forblive ved magten, selv om vælgerne havde fyret ham.
Præsidenten pressede og truede partifæller i blandt andet Arizona og Georgia for at få dem til at kortslutte demokratiet og give ham sejren, selv om han havde tabt.
Han truede toppen af ledelsen i USAs justitsministerium med fyring, hvis de ikke annullerede valget. Han løj for millioner af tilhængere og fik dem til at tro, at deres stemmer ikke var blevet talt.
Undervejs samlede han knap to milliarder kroner ind til sig selv på baggrund af påstanden om valgsvindel.
Til sidst fik han titusinder af tilhængere til at møde op i Washington 6. januar 2021 og opfordrede dem til at marchere mod Kongressen for at forhindre, at Joe Bidens valgsejr formelt blev godkendt.
Og mens tilhængerne derefter løb stormløb på den bygning, som er hjertet af amerikansk demokrati, så præsidenten de voldsomme scener udspille sig direkte i tv uden at foretage sig noget for at bremse kaosset.
Et historisk omfattende retsopgør
Ovenstående er konklusionen på 18 måneders møjsommelig og grundig efterforskning foretaget af en hær af detektiver, advokater, tidligere offentlige anklagere og andre eksperter.
De har arbejdet for et kongresudvalg, som mandag enstemmigt opfordre justitsministeriet til at retsforfølge Donald Trump.
Demokraten Jamie Raskin præsenterede i nat de fire anklager mod eks-præsidenten. Herunder beskyldningen om, at han bidrog til opstanden: