ANALYSE To Mitch McConnell-tacklinger har banet vejen for USA’s mest konservative højesteret

Den anden tackling kom netop, da USA igen skulle vælge ny præsident i efteråret 2020.

Den demokratisk udpegede dommer Ruth Bader Ginsburg døde 18. september, mens millioner af amerikanere allerede var i gang med at brevstemme til præsidentvalget i november. Men denne gang havde Mitch McConnell intet imod, at en præsident udpegede en ny højesteretsdommer i et valgår:

Tværtimod pressede han den nye dommer Amy Coney Barrett igennem godkendelsesprocessen i Senatet på rekordtid i en manøvre, som Demokraterne har kaldt illegitim og en af de “mørkeste dage” i Senatets historie.

Resultatet er, at retningen for USA på mange måder nu udstikkes af et flertal på fem stærkt konservative dommere i en højesteret, som den demokratiske leder i Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, nu kalder for “Trump-McConnell-retten”.

Det er en højesteret, som i sit første år i den nuværende sammensætning har haft færre afgørelser med fuld enighed og flere, hvor flertallet af republikansk udpegede dommere – seks ialt – har truffet en afgørelse, og de tre demokratisk udpegede dommere har stemt imod.

Altså en højesteret, som virker mere udtalt politisk.

Især de seneste skelsættende afgørelser viser, at USA’s højesteret er mere ude af takt med flertallet af amerikanere, end den har været i årtier.

Og det er en kendsgerning, som passer Mitch McConnell godt.

– Den (højesteret, red.) er ikke en flertalsinstitution i den forstand, at den skal følge den offentlige mening. Det er vores job.

Set fra den demokratiske lejr, er det et yderst belejligt argument for McConnell og Republikanerne.

McConnell kan nu lade en håndplukket gruppe af stærkt konservative dommere i højesteret træffe de upopulære beslutninger om abort, våben, religion og klima, som let kunne have kostet Republikanerne dyrt, hvis de skulle været vedtaget i Kongressen.