Seneste Danmarksnyheder

ANALYSE Republikanere har betalt en høj pris for at gå imod Trumps valgløgne

Politisk vold er blevet normaliseret

Men uanset hvad udfaldet bliver for Donald Trump er skaden sket. Politisk vold er blevet normaliseret.

De to vidners beretninger om trusler og had er kun toppen af isbjerget.

I en række stater er masser af embedsfolk og valgtilforordnede blevet forfulgt af Trump-tilhængere både på nettet og i deres daglige liv.

Nogle har måttet have livvagter. Nogle har valgt at træde tilbage og opgive deres job.

Begge dele varsler ilde for kommende valg, for hvem afløser dem som garanter for, at fremtidige valg forløber efter reglerne?

‘De korrumperer vores demokrati’

I Arizona stiller republikaneren, Mark Finchum, for eksempel op til posten som øverstansvarlig for delstatens valghandlinger.

Han støtter fuld ud Trumps valgløgn, og han var blandt Trump-tilhængerne, da kongressen blev stormet.

Finchum er langt fra alene. Overalt i landet stiller Trump-tro kandidater op ved de primærvalg, som foregår i disse uger. Alle kolporterer de Trumps løgn om valgsvindel.

– Folk som tror på Trumps løgn, søger nu magt og indflydelse. De korrumperer vores demokrati. Hvis de får magt, ender det med en katastrofe, sagde formanden for kongreskomiteen, demokraten Bennie Thompson.

Republikanere vidner mod Trump – partiet støtter ham

Men den forstemmende sandhed er, at det ene af USA’s to store partier, nu nikker godkendende til vold som politisk middel.

Det republikanske parti har officielt blåstemplet angrebet på kongressen som værende “legitim politisk diskurs”.

Det republikanske parti fordømmer også høringerne om angrebet på kongressen. Kun to af partiets medlemmer er en del af komiteen, og de to har betalt for deres medvirken med deres politiske liv. De er udstødt af partiet.

Høringen tirsdag dokumenterede også, hvad der sker, når en skruppelløs præsident bruger sin platform i Det Hvide Hus og på Twitter, hvor Trump dengang havde næsten 90 millioner følgere, til at forfølge helt almindelig borgere, som blot gør deres pligt på et valgsted.

Bolsje blev til falske stemmer

Wandrea Moss fortalte amerikanerne, hvordan hendes liv blev fuldstændigt forandret, da Trump hang hende og hendes mor ud med navns nævnelse.

Begge arbejdede med at tælle stemmer i Georgias største valgdistrikt i storbyen Atlanta. Optællingen blev streamet direkte til omverdenen for at give fuld gennemsigtighed i processen. Men det blev familien Moss´ skæbne.

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er ok med dette, men du kan framelde dig, hvis du ønsker det. Acceptere Læs mere

Politik om beskyttelse af personlige oplysninger og cookies