Seneste Danmarksnyheder

ANALYSE De svenske tvivlere skal afgøre, om de er mest bange for banderne eller Sverigedemokraterna

Den slags fryder Sverigedemokraternas modstandere og vækker bekymring i den borgerlige lejr, for her ved man udmærket, at det er lige præcis sådan noget, der gør vælgerne bange: Hvilke kræfter slipper vi løs ved at invitere SD indenfor?

Og det fortsætter: En rapport fra research-firmaet Acta Publica viser, at næsten 300 kandidater til kommune, region eller Riksdag på et eller andet tidspunkt har givet udtryk for nazistiske eller højreekstreme synspunkter. Det dækker alt over enkeltstående ytringer for mange år siden over deltagelse i demonstrationer til medlemsskab af højreekstreme organisationer.

Langt de fleste kandiderer for Sverigedemokraterna.

Samtidig har gerningsmanden til mordet på en højtstående embedsmand under Almedals-ugen (Sveriges folkemøde) på Gotland i sommer tilstået, at han også havde planer om at myrde lederen af Centerpartiet, Annie Lööf – den politiker, der om nogen står som Sverigedemokraternes absolutte modsætning.

Gerningsmanden har en fortid i den højreekstreme bevægelse ‘Nordisk Motståndsrörelse’ (NMR). Sverigedemokraterna er langt hen af vejen grundlagt af nazister, NMR-folk og andre på den alleryderste højrefløj. Det er en fortid, som partiet ihærdigt forsøger at vaske af sig – uden rigtig at lykkes.

Både fordi deres modstandere har en indlysende interesse i at gøde forestillingen om Sverigedemokraterna som nazister i habitter – men så sandelig også fordi deres egen ageren også her i 2022 spænder ben for ideen om Sverigedemokraterna som et helt almindeligt parti.

Valget den 11. september bliver afgjort af tvivlerne – dem der endnu ikke har bestemt sig for, hvem de er mest bange for:

Banderne eller Sverigedemokraterna.

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er ok med dette, men du kan framelde dig, hvis du ønsker det. Acceptere Læs mere

Politik om beskyttelse af personlige oplysninger og cookies