Fra i dag kan det være tæt på umuligt for en kvinde at få en abort i op mod 13 amerikanske delstater. Inden længe kan antallet af stater med begrænsninger eller restriktioner være steget til 25.
Med andre ord: Halvdelen af USA betragter nu abort som noget kriminelt, umoralsk og syndfuldt. Den anden halvdel af USA betragter abort som et valg, enhver kvinde har ret til selv at træffe og få hjælp til at gennemføre.
Lige nu har det konservative Amerika overtaget og flertallet i USAs magtfulde Højesteret. Og den halvdel har appetit på nye sejre i den værdi- og kulturkamp, som raser i USA.
Det kunne være at fjerne retten for homoseksuelle til at gifte sig. Eller retten til prævention, som også i årtier har været stadfæstet af Højesteret som en individuel ret garanteret af forfatningen.
Retten til at bære et skjult våben på gader og stræder har Højesteret netop stadfæstet i endnu en sejr for det republikanske USA.
Demokratiske stater og koncerner kæmper imod
Det andet USA trækker i den modsatte retning.
Demokratisk ledede stater på vestkysten med Californien i spidsen udvider nu adgangen til abort også for kvinder fra andre stater, hvor abort bliver forbudt.
Store koncerner som Disney, JP Morgan, Starbucks og mange andre tilbyder at betale for ansatte, der ikke kan få en abort i den stat, hvor de bor, og må rejse til en anden stat for at få gennemført indgrebet.
Men de tiltag ændrer ikke på, hvem der kommer til at betale prisen for, at abort om kort tid vil være forbudt i halvdelen af USA:
Fattige kvinder; sorte kvinder; kvinder, som er illegale immigranter. Kvinder, som ingen mulighed har for at rejse til en anden stat for at få en abort.
De bliver særligt hårdt ramt, fordi USA er et land, hvor der ikke er adgang til offentlig lægehjælp eller offentlig børnepasning: Her er ingen almene regler om barselsorlov, og i forvejen er tallet for kvinder, som dør under barsel ét af de højeste blandt verdens rige lande.