Fortidens fascisme spøger stadig
De, der ikke er tilhængere af Meloni, frygter, at spøgelserne fra landets fascistiske fortid igen vil vise deres ansigt med hende som premierminister.
Fascismen blev stiftet af den italienske diktator Benito Mussolini efter Første Verdenskrig.
Det forventes da også, at Meloni vil danne den mest højreorienterede regering siden Anden Verdenskrig, skriver BBC.
Men Giorgia Meloni har flere gange understreget, at Fratelli d’Italia er et fuldt og helt demokratisk parti, hvor der ”ikke er plads til nostalgiske holdninger”.
– Italiens højrefløj har for længst lagt fascismen bag sig, forsikrede hun for nylig.
Det var også mere moderate toner, der lød fra Meloni under hendes sejrstale i nat.
Hvor hun ved tidligere arrangementer har lagt meget vægt på, hvad hun i hvert fald ikke brød sig om – blandt andet Gurli Gris – sagde hun, at samarbejde med alle er nødvendigt for at tackle de problemer, der er i Italien, men også i EU.
– Dette er en stolt nat for os, men det er kun begyndelsen og ikke en målstreg. Den situation, Italien og også EU er i lige nu, er utrolig kompleks. Og den kræver, at alle bidrager, og at der opretholdes den gensidige respekt, der er basis for enhver dialog i et demokratisk system, sagde hun i nat.