Adam er taget alene i den russiske vildmark for at undgå fronten

Han har lidt store personlige afsavn, fortæller Adam Kalinin, og han savner sine venner, omgangskreds og ikke mindst sin kone. Hun kommer en gang om måneden med mad cirka – ikke så ofte, som han kunne ønske sig, men ”det er okay”.

– Min kone var selvfølgelig ikke så glad for min beslutning, men altså for helvede, hun forstod det jo også godt. Hun var ikke så bekymret for mig, vi var mere bare nedtrykte over, hvor surrealistisk en situation det er, at vores land er i krig, og at man ikke må kalde det en krig, og at man skal gemme sig i skoven for ikke at blive skovlet ind til krigen – det er bare så mærkeligt, det hele. Så hun endte med at sige, “okay, selvfølgelig, tag afsted”, husker han.

Indtil nu kan han være i fred. Men af hensyn til sin sikkerhed og fortsatte anonymitet optræder Adam Kalinin ikke under sit rigtige navn i nærværende artikel, ligesom han heller ikke ønsker at specificere præcist, hvor han er – udover, at det er i det sydlige Rusland.

– Det er pludselig blevet til en fordel, at vi har så inkompetent en stat, som ikke har ressourcer nok til at sende folk afsted for at lede efter mig i skoven, siger Adam Kalinin.

Han ved ikke, hvor længe han bliver boende i skoven. Men han regner som minimum med, at han skal fejre nytår i skoven.